Medicinalindustrien og naturlig behandling

Medicinalindustrien og naturlig behandling

“Der er ikke tid”, siger de

Det er glædeligt, når man i radioavisen kan høre, at psykiatrien ikke er tilfreds med deres behandlingsform, som ofte består af medicin uden samtale og terapi. ”Der er ikke tid”, forklarer de.

At de foreslår med inddragelse af forældre som svar på den problematik, er jo ikke løsningen, men i talesætter bare et andet problem.

Samtale og i særdeleshed terapi (patientens historien inddrages) har været ikke eksisterende i mange, mange år i psykiatrien.

Hvor er nysgerrigheden blevet af?

Før i tiden spurgte læger, psykologer og psykiatri ind til historien. De gjorde altså det, som forældre naturligt gør, når der opstår mistrivsel. De spurgte nemlig: ”Hvad er der sket”? eller “hvad er der galt”? Et helt naturligt spørgsmål at stille.

Men hvor er nysgerrigheden overfor patienten hos konventionelle behandlere (især i psykiatrien) blevet af? Man går ikke længere på opdagelse i historien for at finde årsagen til problemet, og patienten føler sig overset og ikke forstået.

Vi oplever forskelligt

For slet ikke at tale om fortolkningen af årsagen. En faktor, der slet ikke er i søgelyset i det konventionelle system. Selv om vi mennesker oplever samme situation samtidig, oplever hver enkelt situationen forskelligt. Vi har forskellig historie, forskellige oplevelser og forskelligt værdisæt med i bagagen, og derfor tolker vi en situation forskelligt. Vi oplever den individuelt.

Det er ikke kun i psykiatrien den enkeltes historie og fortolkning  glemmes. Klienter har fortalt mig, at psykologen direkte har sagt, de ikke vil arbejde med historien. “Den er ikke relevant”, siger de. Det vigtige er at forholde sig til fakta. Det, der sker lige nu.

Medicinal industrien presser psykiatrien, læger og politikkere

Samlet set handler det ikke om tid, men om holdninger. Det er et spørgsmål om overbevisninger og konventioner. Måder at arbejde på uden at stille spørgsmålstegn.

Og jeg er ked af at sige det. Vores opfattelse af helbredelse har rykket sig fundamentalt de sidste 125 år ca. Vi er blevet overhalet inden om, fordi vi har accepteret medicinal industriens svar på behandlingsform – medicin. Men også fordi vi samtidig har opgivet alle mulige andre former for helbredelse. Medicin blev et ultimatum, ikke et supplement.

En anden vigtig grund til den store accept af medicin, er at den er hurtig, let at indtage og stiller ingen krav om tid til selvindsigt. Men ”prisen” er høj.

Prisen er høj

Patienten, familie og venner bliver ulykkelige. Patienter bliver genindskrevet, og får mere og mere medicin, har uhyggelige bivirkninger og bliver stresset. Deres tilstand påvirker særlig børnene, der vokser op med mindre tryghed og mere frygt.

  • Psykiatrien er overbelastet med færre og færre succeshistorier og flere og flere politiske tiltag.
  • Tilliden til lægerne – der i stigende grad udskriver psykofarmaka – er dalende.
  • Medicinalindustrien er glad og har kronede dage – både inden for det somatiske (fysiske) og det psykosomatiske (psykiske) område.

Vi må nok erkende, at strategien med at opgive al anden behandling og satse på medicin, ikke har virket efter hensigten.

“Rigtig” vs. “forkert” behandling

Fire generationer er nu vokset op med den overbevisning, at når man er syg, så går man til læge og får medicin. Mange har stærke overbevisninger om, hvad der er ”rigtig” og ”forkert” behandling, at de ikke får søgt information om valid alternativ behandling. Der er også knyttet overbevisninger til, hvad alternativ behandling er, hvad det står for og kan.

Det er egentlig interessant, at det hedder alternativ behandling. Lægevidenskaben har kun været i samfundet, i noget der ligner 100 – 125 år. Alternativ behandling fx healing og akupunktur har eksisteret flere hundrede år eller ligefrem tusinde af år. Metoder, som der i dag er evidens for, virker.

Man kan fristes til at sige, det etablerede system halter efter den alternative behandling i evidens – at vide det virker. Vi har jo vist hele tiden, det virkede.

Alternativ behandling eller naturlig behandling

Så hvad med at kalde alternativ behandling for naturlig behandling? Der bruges naturlige metoder med den enkelte klient i fokus.

I det lys er nutidens konventionelle behandling alternativ.

Befolkningen har luret det. Der efterlyses i stigende grad naturlig behandling, og flere ønsker medicinfri behandling. Det tager tid, ja, men man mærker sig selv, og hvordan man vokser, når man får det bedre og bedre. Der bliver ikke bare lagt låg på.

Naturlig behandling er fremtiden, og det bliver til fordel for dem, der går efter helbredelse.

Naturlig behandling – en fordel for psykiatri, læger og landet

  • For psykiatrien, der får et mindre tryk.
  • For lægebranchen, der igen kan blive respekteret.
  • For politikkerne, der ikke behøver regulere deres en.. i laser.
  • For landet, der får mindsket skattetrykket og får lettere vilkår.

Og når du nu går på jagt efter en naturlig behandler, så husk der også er et element, der handler om afkodning af årsagen. Her kan du få energien ud af oplevelsen, årsagen til du har angst, har smerter, ikke når dine mål, eller hvad det nu kan være. Du kan få afkodet din personlige tolkning og blive mere fri i din hverdag.

ALT ER MULIGT – INTET ER STATISK

Del på:

Psykoterapi og tålmodighed er bedre end medicin

Psykoterapi og tålmodighed er bedre end medicin

Hvis du vil helbredes så find en god psykoterapeut, find ud af, hvad der trigger dig og vær tålmodig

Jeg hørte et foredrag med Peter Gøtzsche for nylig, hvor medicinal industrien og psykofarmaka var temaet.

”Som Peter Gøtzsche sagde, så er der gentagen evidens for, at psykofarmaka ikke virker, og ikke alene forværres den psykiske tilstand, men døds risikoen øges markant hos patienten.

Lykkepiller mm. er ikke lykken

Det er efterhånden meget almindeligt, at bruge ”Lykkepiller” (rædselsfuldt misvisende), men det er også et psykofarmaka, man får det værre af at bruge. Det er benzodiazepiner, og de er stærkt vanedannende. De giver voldsomme og stærkere symptomer på det ubehag du vil af med, når du trapper ud af pillen, hvis det ikke gøres meeeeeget nænsomt, og måske kan det slet ikke undgås.

Psykoterapi og tålmodighed gør forskellen

 

Og det bedste, der kan gøres for at komme af med depression, sorg (som er en psykoterapi, EFT, tankefelt terapi, få det bedre, selvudviklingdel af livet) og angst, OCD mm. er tålmodighed og psykoterapi. Som Peter Gøtzsche sagde, psykiatrien har glemt, at vi mennesker kommer med en historie og med traumer, som er årsagen til de har det dårligt.”

Og det er jo helt korrekt. Der er en årsag til man får det dårligt, og det tager tid at få den årsag bearbejdet, få den ud af kroppen, og det skal gøres på en måde, så den enkelte bliver klogere, lærer af historien og kommer stærkt videre.

Din historie og traumer præger dig

Det er interessant, at Peter Gøtzsche nævner traumer, og at mennesker har en historie, der præger.

Traumer behøver på ingen måde være voldsomme oplevelser, men kan være opfattelser fra et helt almindelig dagligdag.

Bliv din fortid kvit

Ikke desto mindre er, et traume (eller kodning) en tilstand, hvor man oplever, at være fastlåst og magtesløs. Altså man aner ikke, hvad man skal stille op i situationen.

At komme af med sådanne fastlåste situationer (dybe ubevidste overbevisninger) er alfa og omega for at komme videre, og det kan heldigvis lade sig gøre med EFT / Matrix – det hjælper simpelthen.

Din beslutning påvirker alle

Medicinal industrien kan ikke bare bekæmpes. Det ved vi, men vi kan påvirke vores egen opfattelse og dermed den kollektive opfattelse af, at tålmodighed er det vigtigste virkemiddel til at få det bedre – og aldrig få det så dårligt, at det tager evigheder, at få det bedre. Stil krav til dig selv om et godt liv.

Det skal gå hurtig for at være godt

Der er ikke noget, der hedder quick fix, sådan som vi er blevet vant til at tro i de sidste 100 års pillehistorie. Piller er ikke eneste virkemiddel. Det er oftets det dårligste.

Vores overbevisning om, at hvide kitler og deres medicin er den eneste rigtige, er så dybt forankret i os, at hele vores helbredsforståelse og indsigt i, hvad det indebærer at være menneske er forsvundet. Fordi det skal gå HURTIGT.

Nej, livet skal læres, og det tager tid

Der findes ikke quick fix, der hjælper – hverken hos lægen eller hos terapeuten. Der er indsigter i den nuværende levevis, som er nødvendige, for at få det bedre. Der er noget at lære, og det tager tid.

Når du har taget læringen til dig, kan dit liv ikke andet end komme i balance – mere og mere og et skridt af gangen.

INTET ER STATISK – ALT ER MULIGT

 

Del på:

Mungbønner, overbevisninger og placebo

Mungbønner, overbevisninger og placebo

– spænd ben for dig selv og din autopilot

Vær opmærksom på dine tanker, for de bliver til dine ord. Vær opmærksom på dine ord, for de bliver til dine handlinger. Vær opmærksom på dine handlinger, for de bliver til dine vaner. Vær opmærksom på dine vaner, for de bliver til din karakter. Vær opmærksom på din karakter, for den bliver til din skæbne.

Musik, fars stemme eller det, der er værre

Lige fra undfangelsen lærer vi om omverdenen. Om den er farlig eller ikke. Vi får et billede af den verden, vi skal ud i for at sikre vores overlevelse.

Du har måske hørt om, at når far taler til mors mave, så genkender baby fars stemme efter fødslen. Eller hvis du spiller noget skøn, rolig musik, så vil det samme stykke musik også virke beroligende på baby efter fødslen.

På samme måde genkender den ufødte baby alle mulige andre følelser – uro, vrede, angst osv. Fosteret er hele tiden med på en lytter som forberede på den verden, den skal ud i, og er allerede inden fødslen tunet ind på stemninger eller følelser. Stemninger og følelser betyder noget.

Vi tillægger oplevelser en betydning gennem hele livet, og det begynder inden fødslen.

Når vi har bekræftet en betydning, en tanke bare nogen få gange, vokser autopiloten i neuronnetværket sig stærkere og stærkere. Årsagen til vores tanke bliver ubevidst. Det bliver en ubevidst overbevisning – noget der er over bevis, og som der ikke stilles spørgsmålstegn ved.

Når vi fx siger, ”sådan har jeg altid gjort”, sagt eller hvad det nu måtte være, så er der tale om en overbevisning. Den kommer til udtryk i tale, attitude og adfærd.

Afhængig af tryghed

Det, vi genkender, er tryghed for os, simpelthen fordi vi genkender det. Også selv om trygheden indebærer en ubehagelig følelse.

Mange vil hellere gå efter det ubehagelige kendte, end det behagelige ukendte, selv om det vil være både bedre og mere logisk at gå efter noget mere behageligt.

Neuronnetværket genkender tanken og kroppen mærker følelsen. Når vi vil gøre noget andet, end vi plejer, protesterer kroppen. Det giver os simpelthen ubehag og føles forkert, så vi vælger at gøre, som vi plejer. Vi er blevet afhængige.

Som en klient, jeg havde for nogen år siden. Hver gang hun fornemmede, der var et skænderi under opsejling, så trak hun sig ind i sig selv og blev handlingslammet. Hun var ikke klar over, hvad der var årsagen, sådan gjorde hun bare altid. ”For at beskytte sig selv”, som hun sagde. Det gav hende en god følelse af tryghed. Det føltes rigtig.

Forståeligt nok, men med til historien hører jo også, at de altid skændes, at det dybest set var et dårligt forhold. Hun ønskede sig tit væk fra forholdet, og alligevel kunne hun ikke få sig selv til at forlade ham.

Det ubehagelige kendte var mere vigtig end det behagelige ukendte (at stå ved egne synspunkter og grænsesætning).

Du mærker autopiloten i kroppen

Når hun overvejede at stå ved egne synspunkter, fornemmede hun kroppen protesterede. Hun lyttede til sin fornemmelse og blev i sit forhold og kendte rolle.

Hun har fuldstændig ret. Kroppen reagerer på overvejelser om at droppe autopiloten. Kroppen er blevet autopiloten. Det er i kroppen, vi kan mærke ”balladen”. Når vi ikke forstår, hvad der sker, har vi naturligt nok tendens til at blive i det ubehagelige kendte.

Vi bekræfter vores historie – vores ubevidste overbevisning – ved at gøre som vi plejer.

Vores fremtid bliver som vores historie.

Spænd ben for din autopilot

Der kan gøres flere ting for at spænde ben for autopiloten. Du kan

  1. blive bevidst om tanker og ord
  2. blive bevidst om motivationen bag mønstrene
  3. afkode historie og betydninger du har givet oplevelser
  4. åbne op for dit potentiale med meditation hvor du visualiserer dit fremtidige jeg og mærker hvordan det føles at være i mål. Lav evt. en collage, og mediter på fx at være sund og rask. Du forestiller dig at mærke tilstanden af at være sund og rask. Gentagelsen i de daglige meditationer gør forskellen
  5. brug viljen når kroppen slår knuder. Det er jo blot en fysisk reaktion. Accepterer det og hold fast i dit ønske

Den hurtige vej til forandring er en dybtfølt tro, der opleves som 100 % rigtig uden at stille spørgsmål. Du ved det bare, du er overbevidst. I princippet det samme som med autopiloten, men her gælder det ny placebo (en ny tanke, en ny viden).

Placebo og parkinson

Der er efterhånden lavet mange placebo forsøg verden over, som dokumenterer, at tankens kraft er uendelig.

Et af de mest fantastiske forsøg er med parkinson patienter, der får tilbudt en stamcelle operation. Halvdelen får saltvand, den anden halvdel stamceller. Blandt andet en ung parkinson patient, der er så alvorlig ramt, at hun knap kan bevæge sig.

Operationen gør underværker for hende. Hun bliver helt fri af sine symptomer og kommer sig så godt, at hun igen kan stå på skøjter. Hun får et helt normalt liv.

Lige indtil den dag 13 måneder efter, hvor hun får at vide, at hun var i placebo gruppen. Da kommer alle symptomer tilbage. Måske forventeligt.

Men da hun får tilbudt den rigtige stamcelle operation, får hun det aldrig så godt som med placebo operationen. Hun får det bedre, men ikke så godt som andre stamcelle opererede og ikke så godt som ved første operation. Og det er interessant, for hvad var forskellen?

Ved operation 1 var der ingen tvivI i hendes sind. Hun var overbevist om, det ville hjælpe hende.

Ved operation 2 var tvivlen kommet ind i billedet og overbevisningen svækket.

Overbevisninger er så stærke.

Mungbønner – skab din fremtid med placebo

Overbevisninger gør en verden til forskel. De betyder næsten alt for os, og kan radikalt ændre vores liv, når vi tror, når vi er overbevidst.

Du kan ændre overbevisningerne om dig selv, dine relationer og omverden, og du kan ændre dine overbevisninger om dit liv.

Du har muligheden og magtensom den eneste i hele verden – til at påvirke og ændre dit liv. Du er løsningen og dine tanker er stærke og skabende. Hvis du er i tvivl, om dine tanker er så stærke at de kan skabe, så køb nogen mungbønner.

  • Lav 2 portioner, der vejer lige meget og hæld dem på hver sit glas.
  • Hæld derefter lige meget vand på hvert glas.
  • Fokuser på det ene af glassene og beslut, i hvilket glas bønnerne skal spire hurtigst
  • Efter 1 uges tid kan du se resultatet.

Jeg tænker, du vil blive overrasket, hvis du ikke har lavet forsøget tidligere. Og det spændende er i virkeligheden ikke, at forsøget lykkes.

Det spændende er, når du finder ud af, at det ikke handler om, hvad du har lært tidligere i livet, men tvært imod give slip på netop det og favne mulighederne i stedet.

Det spændende opstår, når du indser at lykken er inden for rækkevidde. Når du indser, at problemet i højere grad handler om modet til at tage imod lykken og succesen.

Det spændende sker, når du forstår, hvor stærke tanker og overbevisninger er, og du med placebo kan skabe dit liv.

Se mere på min hjemmeside

Read more

Del på:

Giv den gas med energi balance

Giv den gas med energi balance

Det kræver overskud at udvikle sig – at få det bedre med sig selv og omgivelserne, og det er på ingen måde en god ide, kun at fokusere på det, der skal ryddes op i – alt det negative. Der køres i den situation allerede på reservetank.

Hullerne skal ikke lappes!!

Vi kan gøre meget selv for at få balance på vores energi regnskab fx gå i terapi eller gå på kursus for at blive klogere på os selv og andre.

En tendens, der ofte ses på kurser, hos terapeuter og psykologer, er, at vægten bliver lagt på det negative, det der skal undgås. Vi får at vide, vi skal lære at acceptere hos os selv og vores skyggesider – alt det tunge, vi ønsker at komme væk fra ØV, ØV.

Som udgangspunkt er mennesker mangelorienteret – vi ønsker at fikse de huller, der er på vejen, så vi kan køre på den uden bump – og så er vi i øvrigt på hjemmebane neuronmæssigt. 

Hvad vil du?!!??

Når vi får spørgsmål som ”hvad ønsker du at opnå”, ”hvordan ser dit drømmeliv ud”, så flakker blikket og vi går i stå. Vi har simpelthen svært ved at sætte ord på det, vi ønsker. Det er et nyt perspektiv og kun den øvede hjerne kan stille skarpt.

Og hjernen er ikke øvet. Det positive er vildsomme veje, områder, der må erobres med et nyt neuron netværk. Der må laves nye veje – ikke lappes huller.

STOP for sørensen

Tanker er energi, og især de negative kræver energi, faktisk mere end de positive.

Hjernen er tunet ind på at lappe hullerne i vejen, vi kender vejen, ved hvordan det føles, og selv om det er ubehageligt, så føles det trygt og gammelkendt.

Den negative tankemåde bliver et fængsel – STOP!!

Dine tanker er ikke negative – din fjende – de er et naturligt resultat af dine oplevelser og den betydning, du gav dem. Det gør bare ikke noget godt længere.

Out dated læring og spild af energi

Der køres fuld skrue på læring, du har fået tidligere i livet. Da du fik læringen var det fornuftigt nok, for du troede, det var det, der skulle til for at opnå det, du ønskede og havde behov for.

Indlæringen behøver ikke have noget med dit nuværende liv at gøre, og du har dybest set slet ikke brug for den mere. Sandsynligvis forhindrer den dig også i at gå efter dine drømme, og den du i virkeligheden er. Det er da spild af energi.

Så der ligger god energi i at afkode gammel læring og flytte fokus fra det, du vil undgå til det, du ønsker. Eller sagt på en anden måde – at gå på opdagelse i dit sande potentiale.

EFT / Matrix Reimprinting er super effektivt til afkodning af tidligere læring.

Neuroner og krop lærer

Positive tanker tiltrækker jo også, og for hver gang du tænker positivt, bliver neuroners signal ruter stærkere og stærkere. Du begynder at mærke hvordan, det føles at have positive følelser i kroppen. Du kan genkende dem – kroppen genkender, det du tænker.

At begynde ud af den nye sti gøres bedst ved at tage et skridt af gangen. Det går ikke af sig selv, men bare tag et skridt af gangen.

Hjælp neuronerne på vej. Som fx når du er trist en dag, og dybest set trænger til lidt venlighed, så smil til andre og se hvad der sker – I guaranty you, de smiler tilbage.

Positivitet tiltrækker, smil skaber smil og neuronerne i hjernen og kroppen lærer det.

Så er der energi til at se på historien

Når der er bonnet ind på positiv kontoen, bliver er overskud til at tage sig af de ting i historien, der jo trods alt skal ryddes op i. Følelser som ikke at blive set, hørt eller mødt, ensomhed, overudviklet tilpasningsevne og tilsidesættelse af sig selv, for bare at nævne nogen.

Sporskifte

Når du har en intention om at skifte spor er taknemmelighed utrolig stærk – dyrk den. Find det du er taknemmelig over eller bare forestil dig, du gør det.

Sid for dig selv i 5 – 10 min. i ro og mag og mærk taknemmeligheden i kroppen, over du er sund, er begyndt i en ny retning, glæd dig over de små skridt du tager. Hav en fest.

Suppler med HeartMath mindfulness – bare sid med dig selv, lyt til hjertet på en positiv måde, mærk det livgivende og fortsæt med at sige, ”jeg er kærlighed”, både når du trækker vejret ind og når du trækker det ud.

Og så kan du øve dig i at blive bevidst om, når du tænker positive tanker. Mærk det.

KØR og hold de nye veje vedlige

Som tiden går kommer der mere og mere positivitet ind i livet.

Man finder ud af, at der rent faktisk er utrolig meget at være taknemmelig over, at det positive ikke er en by i Rusland, men noget, der kan opnås alene ved at fokusere på det. YES.

Du vil møde en ny type af mennesker, lave nye relationer, søge noget andet og ting, som tidligere synes vigtige, bliver nu mindre væsentlige.

Neuronerne finder nye veje

Neuronerne har nu dannet nye veje, der bliver til motorveje og din krop genkender den glade følelse og det bliver lettere og lettere at få følelsen til at fylde mere og mere.

Et skridt af gangen er blevet til noget genkendeligt – som skal vedligeholdes. Fordi man putter mere ind på den positive konto, er det ikke ensbetydende med at alt bliver let, men det betyder problemerne bliver færre og dem, der er, er der af den rigtige grund.

Du lever nu dit liv mere autentisk og ud fra egne værdier og ønsker. Du lever ikke væk fra dig selv for at tilpasse dig andres værdier og ønsker. Du er dig – er det FEDT eller hvad? 

Energi balance og glæde

På den ene side har vi noget, som gør os lykkelige, motiverer os og giver os fremdrift i livet. Ting vi ønsker mere af. Det er alt det positive, det der gør os glade i låget og som gør os stærke og modstandsdygtige.

På den anden side har vi noget, som gør os ulykkelige, demotiverer os og bremser os i livet og som vi ikke ønsker at have i vores liv. Det kan være sorg, relationer, vores historik og det vi har lært tidligere i livet. Det er det negative, der gør os stressede og kede af det.

Når vi har balance i energi regnskabet – fået afkodet tidligere indlæring, bliver vi mere autentiske i det vi laver, siger og gør.

Når vi får mere positivitet ind i livet, får vi overskud til at tage os vores historie, vi bliver mere af balancerede og glade i låget, får et bedre helbred og et sind i balance med lyst til fremtiden.

Det kræver overskud at udvikle sig – og derfor skal der ikke kun fokuseres på det, der skal ryddes op i. Der må være balance og vekslen mellem det, der tilfører energi og det, der kræver energi.

 

Del på:

Ubevidste overbevisninger og dit belief system

Ubevidste overbevisninger og dit belief system

Styrer en stor del af dit liv – du kan ændre det

Det er mit største ønske og mission at hjælpe med at skabe dybe og fundamentale forandringer i dit private og professionelle liv.

Metoden og mit fokus er det, som mange kender som tankefeltterapi og Matrix Reimprinting, men fif og ideer, der støtter op om dine ønsker og målsætning, er selvfølgelig også en del af et forløb.

For hyggens skyld er vi alle i samme båd

Vi har alle dybe og ubevidste overbevisninger. Vi ved bare ikke, hvad det for nogen ubevidste overbevisninger, men vi genkender den ballade, de giver og mærker frustrationen og behovet for at handle – gøre noget, men hvad?

En virkelig historie

En veluddannet kvinde – flere universitetsgader – kommer til mig, fordi hun oplever at blive forbigået i forbindelse med lønforhøjelser og forfremmelser. Hun er den mindste i søskendeflokken på 4.

I forbindelse med hendes forløb kommer vi til en situation, hvor familie og venner spiller rundbold i haven. Hun er 6 år og synes selv, hun klarer sig godt i forhold til sine ældre søskende. Mor siger det også til hende, så hun er egentlig stolt, fordi hun for en gang skyld føler, hun kan følge med.

På et tidspunkt griber hun en bold, for lige bagefter at tabe den. Alle siger hun ikke greb den – også mor. Hun taber, og følelsen af ikke at få opbakning, blive svigtet og ikke at lykkes, bliver sået i den 6 årige og bliver til et livstema.

Belief system

Livstemaet har fulgt hende gennem hele livet, og hun har haft en oplevelse af – som en rød tråd – at hun bliver hægtet af, forbigået, og at succes er for andre. Lige meget hvor meget hun har prøvet, er det som om at den ligetil lykke og succes, som andre får i livet, siver væk mellem fingrene på hende.

Selv om hun er indsigtsfuld, har hun aldrig tænkt på at koble oplevelse af manglende succes og lethed i livet sammen med den hyggelige rundbold situationen i haven for mange år siden sammen, og hvis hun kunne, ville hun ikke vide, hvordan tager ”stikket ud” af kodningen.

Hendes kodning blev hendes belief system, men heldigvis INTET ER STATISK – ALT ER MULIGT.

 

Del på:

Lille ændring – stor forskel

Lille ændring – stor forskel

VORES TANKER og overbevisninger er ikke altid af det gode, men heldigvis kan du med selv en meget lille ændring i din adfærd gøre en stor forskel i din selvopfattelse.

Jeg vil vise, hvad jeg mener med et eksempel.

Da jeg var ung, synes jeg livet var en anelse svært og havde for god orden skyld lidt hang til det melankolske og offerrollen, som var min ven.

Helt konkret udmøntede det sig i, at jeg synes, de andre fik smil på deres vej, og jeg gjorde ikke – altså overhovedet ikke – og bortset fra det gjorde mig ked af det, bekræftede det mig i, at ingen kunne lide mig.

No way

Men der var jo de der klistermærker – smiley’er med forskellige typer af tekst nedenunder – der kunne fx stå SMIL TIL VERDEN OG VERDEN SMILER TIL DIG – ret jubel agtigt, ikke?

Første reaktion = Hvorfor er det op til mig at få folk til at smile?

Anden reaktion = De må da selv kunne finde ud af at smile, hvis de kan lide mig?

Så jeg afviste, der kunne være noget om den snak, og min metode med at afvise, der kunne være noget positivt overhovedet i det slogan, fungerede sådan set glimrende – offerrollen fik ret og jeg fik ro, og det var jo dybest set det jeg ønskede. Så no way.

Så det gik rigtig fint indtil en dag, hvor jeg brokkede mig over disse gule klatter jubel smil til en bekendt, for hun udfordrede mig ved at sige, ”HVORFOR PRØVER DU IKKE BARE – AT SMILE”.J

Første reaktion = Tror du, jeg er ikke en jubel idiot?

Anden reaktion = Tror du virkelig, det vil fungere for mig?

Øv selv og bliv skarp

Så mest for at bevise hun tog fejl, begyndte jeg at smile til den gamle dame i Irma, i toget, eller hvor det nu var. Hold nu op. Når jeg smilede, så smilede andre igen. Når jeg ikke smilede, så smilede de ikke.

Lige pludselig fandt jeg ud af, at jeg styrede butikken………… min butik, og de andre tilpassede sig mig eller rettere det, jeg gjorde, og jeg gik fra at føle mig som en fiasko til at andre reagerede på det jeg gjorde = feedback. Fantastisk.

En beslutning, en lille adfærdsændring og der er skabt stor ændring i selvopfattelsen. Det er da ikke ringe så ringe endda.

Du kan begynde på din rejse mod mere glæde og selvudfoldelse allerede i dag.

Begynd i dag og bliv skarp i morgen.

Del på:

Når vi lærer at overhøre andre, dropper vi os selv

Når vi lærer at overhøre andre, dropper vi os selv
Åndedrætsterapi terapi
Åndedrætsterapi

Jeg kan huske en situation, hvor jeg hørte et barn, som græd og græd – så hjerteskærende og helt nede fra maven. ”Jeg vil have far” – ”Jeg vil ikke i børnehave” får han fremstammet. Mor siger irriteret, ”jamen jeg skal på arbejde”, ”hold op med at græde” og forsøger ihærdigt at få dagen til at tage sin begyndelse, sådan som den skal, for at det hele kører rundt.

Det er vel de færreste, der ikke genkender den situation. Jeg kan i hvert fald skrive under på, det er sket mere end en gang i min familie, især – lige som i denne situation – da jeg var nyskilt.

Men det er ikke så meget det der med at være nyskilt, det er mere det med, at vi fravælger at se, høre, trøste og tale med en, vi holder af. Når det alligevel sker, så viser vi, at følelser skal undertrykkes, og det er altså bare ikke særlig smart, lige meget hvor mange grunde vi giver til ikke at lytte til vores børn – eller i det hele taget.

Det kan godt være, det er vores eget spejlbillede (der blev ikke lyttet til mor), og man gør som bekendt det, man har lært. Forståeligt nok, men helt ærlig (jeg tager fat i egen barm) lad være med at gøre, hvad du selv ønskede at have været foruden.

Dybest set – når vi lærer at overhøre andre, dropper vi os selv.

Lyt – på knæ

Man kan sige, at de to har hver deres agenda – mor vil have klaret en opgave og drengen vil trøstes.

Når man ikke mødes på halvvejen i sådanne dagligdags situationer, tænker jeg, og det står selvfølgelig helt for egen regning, at der er sået en lille spire. Den lille spire hedder magtkamp – ”når du ikke lytter til mig, så ………….. så lytter jeg heller ikke til dig”. Hvad tænker du?

Mor er selvfølgelig ked af det, klart nok, men i den konkrete situation, så har den lille dreng jo bare brug at blive krammet, lyttet til, få lettet sit hjerte og få sat ord på sin sorg.

Måske vil det være en ide at være lidt matematisk. Hvis jeg nu investerer lidt tid her og nu og lytter, ser og trøster, så kan det være jeg sparer tid ”i den anden ende”.

Samtidig med det, kan man kvæle (eller i hvert fald udfordre) den der med ”ikke at gøre mod sit afkom, som man selv blev udsat for”. Så er der virkelig en win win situation og helt seriøst, så bidrages der til et bedre samfund (på den lange bane ganske vist), for vores afkom møder i højere grad verden ved at

  • være nysgerrige på andre
  • stille spørgsmål
  • lytte
  • møde personen der, hvor personen har brug for at blive mødt (ren Kierkegaard)
  • give kærlighed i form af en knus og trøstende ord
  • undertrykke følelser (du må ikke græde)
  • være ydmyg (tilsidesætte egen agenda)

Nu tænker du måske, ”så let er det altså heller ikke”, ”er hun ikke lidt rigelig kæk”, eller måske ”hun er da arrogant hende der”. Tja, det er muligt. Det er også kun en ide til at flytte fokus, men hvad nu hvis det kunne hjælpe til at sætte prop i energidrænet og vende det til din personlige energiopsparing.

Ren bæredygtighed og super moderne.

Giv slip – og tænk bagefter

Jeg ved det godt. Når man står der og har travlt, har linet hele forløbet op, og der ikke er plads til tidsmæssig slip, så er det koldsveden, mavekneb og billeder af den sure chef, kollega, kunde eller hvad det nu måtte være, der dukker op.

Men prøv lige at høre. Vi mennesker løser super svære opgaver, flyver til månen, styrer firmaer og lande, det må da være muligt, at kunne få overblik over sådan et forløb som det her. Hvad skal der til?

Måske vil en enkel ting, som at have lidt luft i tidsplanen, så der er mulighed for 10 minutters knæfald inkl.  at lytte og trøste i virkeligheden være nok til at udrette mirakler og få en succeshistorie? Det må hver især gøre op med sig selv, men jeg ved i hvert fald, at hvis man ikke tænker og prøver nyt, så sker der heller ikke noget nyt.

Personlig er jeg ret vild med enkelhed. Når jeg synes, det hele bliver for stort, mærkeligt og uoverskueligt, så har jeg efterhånden lært – og nogen gange lykkes det – at stoppe op og lige spørge mig selv, hvad er vigtigt? Første prioritet og fokus er at holde det på et enkelt plan, ellers går der ”ged i den” igen.

Mit enkle fokus i eksemplet her kunne være, ”hvad er problemet?” og ”hvordan fikser jeg dette mest effektiv?”. Lige som det hele tiden har været, men jeg tænker nu ”det mest effektive = at opfylde sønnikes behov for omsorg”.

Jeg må give slip på egen agenda (det er så lige det, der er svært), gå på knæ og kramme, trøste, lytte til det mit barn har brug for at komme af med – og så gå videre. Hvis jeg tænker på alt det, jeg skal nå, får jeg aldrig givet slip, så jeg giver slip og tænker bagefter.

Del på:

Pille, der sletter hukommelsen

Pille, der sletter hukommelsen

I Berlingske Tidendes tillæg MS har Kristoffer Zøllner den 1. april 2012 skrevet en artikel, der fortæller om, at forskere nu er på vej med en ny pille. En pille, som kan supplere de piller, som allerede i dag i alt for høj grad, bliver langet over disken fx viagra, retalin, betablokkere, slankepiller, antidepressiver og mange, mange flere.

De er alle flugt piller. Piller, som vi tager, eller gerne vil tage for at slippe væk fra de følelser, vi har. Det kan være endog meget forståeligt at ønske at komme væk fra PTSD, angst eller andre traumer, som ligger lagret i hukommelsen. Eller mere præcist. Det er helt forståeligt at ønske at komme væk fra de FØLELSER, som vi har koplet op på hukommelsen.

Forskerne har fundet et middel, et kendt stof, der hedder Propranolol, som bruges mod for højt blodtryk. Her er gengivelse af en lille del af artiklen.

“Under påvirkning af stoffet blev forsøgspersoner bedt om at skrive en detaljeret beskrivelse af deres mest traumatiske oplevelser. Mens de dermed genoplevede deres på mange måder sørgelige liv, sørgede stoffet, for at angsten og de negative følelser blev holdt i skak. En uge senere viste det sig, at selv uden propranolol blev de faktiske begivenheder ikke længere associeret med traumet – præcis som hos rotterne.”

Det er dette tankefelt terapi – TFT / EFT gør allerede (uden pille brug). Du husker, men der er ikke energi på følelserne. Der er ingen ubehag.

Jeg har blot et problem med, at der skal tages en pille. Præcis denne pille hindrer dannelse af nye forbindelser i hjernevævet. Når du tager en pille om fx morgenen, mon så ikke det er svært at kontrollere, at pillen indvirker på andre følelser, der opstår i løbet af dagen og ikke kun den negative følelse, du ønsker at få slettet?

Men forskningen går videre. Det er ikke nok at neutralisere følelsen. Den skal helt slettes. Mindet om, at det overhovedet er fundet sted skal slettes!! Hvad bliver ellers slettet? Hvilken effekt vil det have på individets identitetsfølelse? Vi er jo gjort af fortid, nutid og fremtid. Vores erfaringer er vores LIV.

Jeg skal ikke have huller i mit liv eller i min hukommelse, men jeg vil rigtig gerne kunne leve MED mit liv og den  fulde hukommelse og der med have det hele billede og de bedste muligheder for at lære, blive klogere og ikke miste empati  for hverken mig selv eller andre.

I hvert fald vil en pille ikke gøre mig fri af de følelser, som tankerne genererer. Om det så er en enkeltstående traumatisk oplevelse, eller om det er en overbevisning, som jeg har (fx jeg kan ikke noget). En pille vil simpelthen give mig et ekstra problem, nemlig afhængighed. En afhængighed, som jeg skal tage stilling til og tilløb til, når jeg en gang vil have min personlige frihed tilbage.

Jeg vælger friheden.

 

Del på: