Medicinalindustrien og naturlig behandling

“Der er ikke tid”, siger de

Det er glædeligt, når man i radioavisen kan høre, at psykiatrien ikke er tilfreds med deres behandlingsform, som ofte består af medicin uden samtale og terapi. ”Der er ikke tid”, forklarer de.

At de foreslår medinddragelse af forældre som svar på den problematik, er jo ikke løsningen, men italesætter bare et andet problem.

Samtale og i særdeleshed terapi, hvor patientens historien inddrages har været ikke eksisterende i mange, mange år i psykiatrien.

Hvor er nysgerrigheden blevet af?

Før i tiden holdt psykiatri og psykologer mere i hånd, end de gør i dag. Der er en skarpere skillelinje, hvor psykiatrien i højere grad medicinerer og en god psykolog spørger ind til historien.

Tidligere blev der spurgt ind til, hvorfor der var mistrivsel, og der blev stillet spørgsmål som ”hvad er der sket”? eller “hvordan opfatter du det”? Naturlige spørgsmål at stille.

Jeg er klar over, det er en (grov) generalisering, men som terapeut, der får mange klienter, der har været i kontakt med både psykiatri og psykologer, ved jeg, der (ofte) er mangler i engagement og nysgerrighed over for klienten.

Der er ikke noget som nærhed og nysgerrighed, der kan give et menneske en bedre indre tilstand. Og der er ingen, der er klogere på sin tilstand end klienten. Derfor er det vigtigt.

Det er så behandlerens (også de konventionelles) opgave at sortere offerrolle og råb om hjælp fra. Det forsvinder jo, når tilstanden er blevet bedre og mere balanceret.

Vi oplever forskelligt

Det er vigtigt at lytte, fordi to mennesker, der oplever, ser den sammen ting, tillægger den forskellig betydning. Fordi vi tolker situationer forskellig, har vi også forskellig historie, oplevelser og værdisæt med i bagagen.

Det er ikke kun i psykiatrien den enkeltes historie og fortolkning  glemmes. For det gør den meget ofte. Klienter har fortalt mig, at også psykologer direkte har sagt, de ikke vil arbejde med historien. “Den er ikke relevant”, siger de. “Det vigtige er at forholde sig til fakta. Det, der sker lige nu.”

Men det er ikke derfor, man går til psykolog. Man til psykolog for at fortælle om og få hjælp til at få løst sin gotiske knude, der bliver ved med at tumle rundt i hoved og krop.

Medicinal industrien presser psykiatrien, læger og politikkere

Når klienter (eller patienter) ikke får løst deres problemer, hober problemerne sig op i psykiatrien, hos læger og politikkere.

De beder om penge og flere hænder til at løse problemet, men det handler strengt taget ikke om det, men om holdninger. Det er et spørgsmål om overbevisninger og konventioner. Måder at arbejde på – hvad klienter har brug for på den ene side og krav om arbejdstyrkens effektivitet og medicinalindustrien på den anden.

Og jeg er ked af at sige det. Vores opfattelse om helbredelse har rykket sig fundamentalt de sidste 125 år ca. Vi er blevet overhalet inden om, fordi vi har accepteret medicinal industriens svar på behandling – medicin.  Samtidig er det blevet gjort forkert at behandle på andre måder. Det blev useriøst og farligt. Ja, forkert. Medicin blev den ultimative behandlingsform, ikke et supplement, for lige at tage toppen af den mentale ubalance.

Vi som forbrugere har været hurtige til at medicin til os. Den er hurtig og let at indtage og stiller ingen krav om tid til selvindsigt. Men ”prisen” er høj.

Prisen er høj

Prisen er høj, fordi så få bliver helbredt og så mange bliver fastlåste i deres situation. Patienter bliver udskrevet og genindskrevet, og får mere og mere medicin. Medicin, der har uhyggelige bivirkninger. Deres tilstand påvirker særlig børnene, der vokser op med mindre tryghed og mere frygt. Arbejdsforhold, relationer. Alt bliver påvirket. Og selvfølgelig personen selv, der oplever og lever med en fastlåst situation.

Politisk og samfundsmæssigt er det en falliterklæring når

  • Psykiatrien bliver overbelastet med genindlæggelser og få succeshistorier
  • Når psykiatrien udskriver patienter til overførselsindkomst, fordi de ikke er helbredt
  • Politikkerne svarer igen med flere politiske tiltag, der tager energien fra patient til administration
  • Tilliden til lægerne (og systemet) er dalende

Medicinalindustrien er selvfølgelig glad og har kronede dage. Og der er selvfølgelig gode skattekroner, der ryger ind på kontoen, men de bliver jo brugt igen i den anden ende på overførselsindkomster.

Vores sygehusvæsen er delt op i det somatiske (fysiske) og det psykosomatiske ) område. Hvad der i sig selv er helt skævt. De mentale tilstande sætter sig i kroppen, hvad der er videnskabeligt bevist. Det er endda rimelig gammel viden, at synapser, inden de smelter sammen, søger følelsens plads i kroppen. Derefter dannes der en synaps.

“Rigtig” vs. “forkert” behandling

Fire generationer er nu vokset op med den overbevisning, at når man er syg, så går man til læge og får medicin. Mange har stærke overbevisninger om, hvad der er ”rigtig” og ”forkert” behandling. Sådan en overbevisning, betyder at alternativ behandling bliver afskrevet. Den er bare forkert.

Ikke desto mindre går flere og flere til alternative behandlere for at få det bedre. Med kræft, mentalt ubehag, PTSD eller hvad det nu kan være. Det er fantastisk positivt. Om ikke andet, så fordi de tager ansvar for egen situation, i stedet for passivt at blive behandlet.

Det er egentlig interessant, at det hedder alternativ behandling. Lægevidenskaben har kun været i samfundet, i noget der ligner 100 – 125 år. Alternativ behandling fx healing og akupunktur har eksisteret flere tusinde år. Metoder, der i dag er evidens for, virker.

Men det skal efter min overbevisning ikke handle om forkert eller rigtig behandling, men hvordan vi kan bruge hinandens ressourcer bedst muligt.

Alternativ behandling eller naturlig behandling

Så hvad med at kalde alternativ behandling for naturlig behandling? Der bruges naturlige metoder og klienten er i fokus. Og som sagt fx healing og akupunktur har eksisteret i tusinder af år.

I det lys er nutidens konventionelle behandling alternativ. For den er kun ca. 125 år gammel.

Befolkningen har luret det. Der efterlyses i stigende grad naturlig behandling. Flere ønsker medicinfri behandling. Det tager tid, ja, men man mærker sig selv, og hvordan man vokser, når man får det bedre og bedre. Der bliver ikke bare lagt låg på.

Naturlig behandling er fremtiden, og det er til fordel for dem, der går efter dyb og reel helbredelse.

Naturlig behandling – en fordel for psykiatri, læger og landet

Nu stammer jeg den, synes du måske. Det er muligt, men forestil dig at alle dem, der følger naturlig behandling eller tager til udlandet, blev i det etablerede system. Det ville blive rendt helt over ende. Systemet kan i virkeligheden være glad, for det betyder at

  • der får et mindre tryk på psykiatrien
  • at lægebranchen bliver udfordre og nød til at undersøge og afprøve nye metoder for at holde på kunderne
  • når lægerne bliver mere lydhøre opstår der mere respekt
  • politikkerne behøver ikke regulere og regulere og regulere

Når du nu går på jagt efter en naturlig behandler, så undersøg markedet. Det vil jeg også råde dig til, når du skal søge læge.

Den mest dybe og effektive helbredelse får du, når du får afkodet årsagen til dit ubehag. Her får energien ud af oplevelsen, årsagen til du har angst, har smerter, ikke når dine mål, eller hvad det nu kan være.

Du kan få afkodet din personlige tolkning og blive mere fri, afslappet og rolig i din hverdag.

ALT ER MULIGT – INTET ER STATISK

Del på:

Psykoterapi og tålmodighed er bedre end medicin

Hvis du vil helbredes så find en god psykoterapeut. Find ud af, hvad der trigger dig og vær tålmodig

Jeg hørte et foredrag med Peter Gøtzsche for nylig, hvor medicinalindustrien og psykofarmaka var temaet.

Som Peter Gøtzsche sagde, så er der gentagen evidens for, at psykofarmaka ikke virker. Ikke nok med det. Ofte forværres den psykiske tilstand og dødsrisikoen øges markant hos patienten. Noget der er helt almindelig kendt for dem, der er i berøring med psykiatrien.

Lykkepiller er ikke lykken

Det er efterhånden meget almindeligt, at bruge ”Lykkepiller”. Estimatet ligger mellem 250.000 til i underkanten af 500.000. Lykkepiller er rædselsfuldt misvisende. For de er ikke lykken at tage. Deres virkning fortager sig stort set lige så hurtigt, som du bliver afhængig af dem. Afhængig på den måde at forstå, at de er svære at trappe ud af.

Grunden er, at de er benzodiazepiner. Lykkepiller har den voldsomme bivirkning, at når man stopper med at tage dem, opleves endnu stærkere symptomer end da man begyndte på dem.  Mange opgiver derfor. Også fordi lægen anbefaler at fortsætte. Men man kan komme af med afhængigheden og videre i sit liv, hvis man trapper meeeeeget nænsomt ud.

Psykoterapi og tålmodighed gør forskellen

Det bedste, man kan gøre for at komme af med depression, sorg, angst, OCD, PTSD og andre ubalancer. er bruge tålmodighed og psykoterapi. Som Peter Gøtzsche sagde, “psykiatrien har glemt, at vi mennesker kommer med en historie og med traumer, som er årsagen til de har det dårligt.”

Vi har også glemt, at nogen livsoplevelser tager tid at komme sig over. For eksempel sorg, tab og dødsfald. Det tager simpelthen tid at komme sig. Så enkelt er det. Tålmodighed er en god healer.

Der er en årsag til man får det dårligt. Vi har en historie med. En tolkning, en årsag. En ophobet energi, der bliver ved med at trigge mange år efter oplevelsen. Energien skal ud af kroppen. Med god psykoterapi, forståelse og indsigt kan vi opnå at blive klogere, lære af historien og tage erfaring til os.

På den måde bliver livet ikke en hæmsko, men en mulighed for at blive stærkere og og klogere. Det kan piller alligevel ikke give os.

Din historie og traumer præger dig

Det er interessant, at Peter Gøtzsche nævner traumer, og at mennesker har en historie, der præger.

Det har han så ret i. Traumer skal ikke forstås som noget voldsomt. Det behøver, det ikke være. Det kan være helt almindelig oplevelser. Et traume i den her forbindelse er en kodning, en overbevisning, der  præger en ubevidst.

En historie

En forsvarsadvokat kommer til mig, fordi hun hele tiden tager ansvar på sig. Hun bekymrer sig om venner, familie, kollegaer og … alt.

Vi kommer til en situation, hvor hun en skøn sommerdag er ude at cykle med sin familie. Hun er 10 år gammel. Pludselig er der et bump. Hun er næsten ved at falde af cyklen. De stopper og ser, at hun har kørt en frø ihjel.

Hun blev ked af det, men som sådan var der ikke mere i det. Men den betydning, hun gav oplevelsen, var, at hvis hun havde set sig for, så var frøen ikke død. Så havde hun ikke været årsag til den døde.

Skyld og ansvarlig blev nøgleord og som tiden gik ubevidste fokuspunkter.

Bliv din fortid kvit

Ligegyldig om oplevelsen er voldsom eller ikke, så er det et traume og en tilstand, hvor man oplever, at være fastlåst og magtesløs. Altså man aner ikke, hvad man skal stille op i situationen.

At komme af med sådanne fastlåste situationer er alfa og omega for at komme videre, og det kan heldigvis lade sig gøre med EFT / Matrix – det hjælper simpelthen.

Din beslutning påvirker alle

Medicinalindustrien kan ikke bare bekæmpes. Det ved vi, men vi er heldigvis herre over egen dømmekraft og dermed den kollektive opfattelse af, om der skal vælges piller eller psykoterapi.

Hvis man vil helbredes er tålmodighed, vilje og vedholdenhed vigtige værdier. Men magisk er det, når du tilgiver dig selv og andre, tør mærke egne følelser og egen dømmekraft istedet for andres fordømmelse.

Stil krav til dig selv om et godt liv.

Det skal gå hurtig for at være godt

Der er ikke noget, der hedder quick fix, sådan som vi er blevet vant til at tro i de sidste 100 års pillehistorie. Piller er ikke eneste virkemiddel. Til gengæld er det ofte det dårligste. For vi kan ikke mærke os selv. Vi får ikke indsigt, men låg på. Og så går det for hurtig. Piller sørger for arbejdsstyrkens effektivitet, men ikke for det enkelte menneske.

Vores overbevisning om, at hvide kitler og deres medicin er den eneste rigtige, er så dybt forankret i os, at hele vores helbredsforståelse og indsigt i, hvad det indebærer at være menneske er forsvundet.

Men … noget sker. Der er forandringer undervejs.

Nej, livet skal læres, og det tager tid

Der findes ikke quick fix … der hjælper – hverken hos lægen eller hos terapeuten.

Når livet gør ondt, som man siger, så er det fordi, der er ubalancer i systemet. Det tager tid, at få rettet op på de ubalancer, at tage læring til sig, lære at leve anderledes og ændre sine overbevisninger.

Livet handler om at lære. Og når du har taget læringen til dig, kan dit liv ikke andet end komme i balance – mere og mere og et skridt af gangen.

INTET ER STATISK – ALT ER MULIGT

 

Del på:

Mungbønner, overbevisninger og placebo

Vær opmærksom på dine overbevisninger

Vær opmærksom på dine tanker, for de bliver til dine ord.

Vær opmærksom på dine ord, for de bliver til dine handlinger.

Vær opmærksom på dine handlinger, for de bliver til dine vaner.

Vær opmærksom på dine vaner, for de bliver til din karakter.

Vær opmærksom på din karakter, for den bliver til din skæbne.

Musik, fars stemme eller det, der er værre

Lige fra undfangelsen lærer vi om omverdenen. Om den er farlig eller ikke. Vi får et billede af den verden, vi skal ud i. Dybest set for at sikre vores overlevelse.

Du har måske hørt om, at når far taler til mors mave, så genkender baby fars stemme efter fødslen. Eller hvis du spiller noget skøn, rolig musik, så vil det samme stykke musik også virke beroligende på baby efter fødslen.

På samme måde genkender baby alle mulige andre følelser – uro, vrede, angst osv. Fosteret er hele tiden med på en lytter som forberedelse på den verden, den skal ud i, og er allerede inden fødslen tunet ind på stemninger eller følelser.

Vi tillægger oplevelser en betydning hele livet igennem, og det begynder inden fødslen.

Når vi har bekræftet en betydning, en tanke bare nogen få gange, vokser autopiloten i neuronnetværket sig stærkere og stærkere. Årsagen til vores tanke bliver ubevidst. Det bliver en ubevidst overbevisning – noget der er over bevis, og som der ikke stilles spørgsmålstegn ved.

Når vi fx siger, ”sådan har jeg altid gjort”, sagt eller hvad det nu måtte være, så er der tale om en overbevisning. Den kommer også til udtryk i tale, attitude og adfærd.

Afhængig af tryghed

Det, vi genkender, er tryghed. Simpelthen fordi vi genkender det. Også selv om trygheden indebærer en ubehagelig følelse.

Mange vil hellere gå efter det ubehagelige kendte, end det behagelige ukendte. Selv om det er bedre og mere logisk at gå efter noget mere behageligt.

Neuronnetværket genkender tanken og kroppen mærker følelsen. Når vi vil gøre noget andet, end vi plejer, protesterer kroppen. Det giver os simpelthen ubehag og føles forkert, så vi vælger at gøre, som vi plejer. Vi er blevet afhængige.

Som en klient, jeg havde for nogen år siden. Hver gang hun fornemmede, der var et skænderi under opsejling, så trak hun sig ind i sig selv og blev handlingslammet. Hun var ikke klar over, hvad der var årsagen, sådan gjorde hun bare altid. Det gav hende en god følelse af tryghed. Det føltes rigtig.

De plejede at skændes hele tiden, og det var et dårligt forhold. Hun ønskede sig tit væk fra forholdet. Alligevel kunne hun ikke få sig selv til at forlade ham.

Det ubehagelige kendte gav trods alt en sikkerhed. For hun vidste, hvad hun havde. Hun var vant til skænderier. Der havde også været meget af dem under opvæksten, så hun kunne navigere i det. Og der var jo også noget godt i forholdet og ham.

Du mærker autopiloten i kroppen

Når hun overvejede at stå ved egne synspunkter, fornemmede hun kroppen protesterede. Hun lyttede til sin fornemmelse og blev viljeløs. Fortsatte med at navigere på sin sædvanlige måde. Glattede ud og blev i sin kendte rolle.

Det er fuldstændig korrekt. Kroppen reagerer, når autopiloten droppes. Der er ofte en opfattelse af, at når vi gør noget, der burde være bedre for os, så burde kroppen være glad og give en god følelse.

Når det ikke sker bliver vi forvirrede. Går tilbage til det, vi kender. Bekræfter vores historie – vores ubevidste overbevisning og gør som sædvanlig.

Vores fremtid bliver som vores historie.

Spænd ben for din autopilot

Der kan gøres flere ting for at spænde ben for autopiloten. Du kan

  1. blive bevidst om tanker og ord
  2. blive bevidst om motivationen bag mønstrene
  3. afkode historie og betydninger, du har givet oplevelser
  4. åbne op for dit potentiale med meditation, hvor du visualiserer dit fremtidige jeg og mærker hvordan, det føles at være i mål
  5. brug viljen, når kroppen slår knuder. Det er jo blot en fysisk reaktion. Accepterer det og hold fast i dit ønske

En hurtig vej til forandring er en dybtfølt tro, der opleves som 100 % rigtig uden at stille spørgsmål. Du ved det bare, du er overbevidst. I princippet det samme som med autopiloten, men her gælder det ny placebo (en ny tanke, en ny viden).

Placebo og parkinson

Der er efterhånden lavet mange placeboforsøg verden over, som dokumenterer, at tankens kraft er uendelig.

Et af de mest fantastiske forsøg er med parkinsonpatienter, der får tilbudt en stamcelleoperation. Halvdelen får saltvand, den anden halvdel stamceller. Blandt andet en ung parkinsonpatient, der er så alvorlig ramt, at hun knap kan bevæge sig.

Operationen gør underværker for hende. Hun bliver helt fri af sine symptomer. Kommer sig så godt, at hun igen kan stå på skøjter. Hun får et helt normalt liv.

Lige indtil den dag 13 måneder efter, hvor hun får at vide, at hun var i placebogruppen. Da kommer alle symptomer tilbage.

Selv om hun får den rigtige stamcelleoperation, får hun det aldrig lige så godt som med placebooperationen. Hun får det bedre, men langt fra så godt som ved første operation. D

et er interessant, for hvad var forskellen?

Ved operation 1 var der ingen tvivI i hendes sind. Hun var overbevist om, det ville hjælpe hende.

Ved operation 2 var tvivlen kommet ind i billedet og overbevisningen svækket.

Overbevisninger er så stærke.

Mungbønner – skab din fremtid med placebo

Overbevisninger gør en verden til forskel. De betyder alt for os, og kan radikalt ændre vores liv, når vi tror, når vi er overbevidst.

Det er jo så ikke alle overbevisninger, vi synes er fantastiske. Fx “jeg er ikke god nok”. Heldigvis kan overbevisninger ændres. Overbevisninger om dig selv, dine relationer og omverden.

Du har muligheden og magtensom den eneste i hele verden – til at påvirke og ændre dit liv. Du er selv løsningen og dine tanker er stærke og skabende.

Hvis du er i tvivl, om dine tanker er så stærke at de kan skabe, så køb nogen mungbønner.

  • Lav 2 portioner, der vejer lige meget og hæld dem på hver sit glas.
  • Hæld derefter lige meget vand på hvert glas.
  • Fokuser på det ene af glassene og beslut, i hvilket glas bønnerne skal spire hurtigst
  • Efter 1 uges tid kan du se resultatet.

Jeg tænker, du vil blive overrasket, hvis du ikke har lavet forsøget tidligere. Og det spændende er i virkeligheden ikke, at forsøget lykkes.

Det spændende er, når du finder ud af, at det ikke handler om, hvad du har lært tidligere i livet. Tvært imod handler det om at give slip på netop det og favne mulighederne i stedet.

Det spændende opstår, når du indser, at lykken er inden for rækkevidde. Når du indser, at problemet i højere grad handler om modet til at tage imod lykken og succesen.

Det spændende sker, når du forstår, hvor stærke tanker og overbevisninger er, og du med placebo kan skabe dit liv.

Se mere på min hjemmeside

Read more

Del på:

Få balance i dine energier og giv den gas

Energier, balance og glæde

På den ene side har vi noget, som gør os lykkelige, motiverer og giver fremdrift i livet. Ting, vi ønsker mere af. Alt det positive. Det, der gør os glade i låget, og som gør os stærke og modstandsdygtige.

Det giver os energi.

På den anden side har vi noget, som gør os ulykkelige, demotiverer og bremser os i livet. Ting, som vi ikke ønsker at have i vores liv. Det kan være sorg, dårlige relationer, vores historie og det livet har lært os. Det negative, der gør os stressede og kede af det.

Det dræner os for energi.

Når vi har balance i energiregnskabet, altså fået arbejdet os ud af sorgen og taget ansvar for vores relationer, historie og afkodet tidligere indlæring, bliver vi mere autentiske i det, vi laver, siger og gør.

Vi får et bedre helbred og balance i krop og sind. Al energien går ikke til at løse problemer (lappe huller på vores vej), men vi kan flytte fokus til ønsker for fremtiden.

Hullerne skal ikke lappes

At få balance i de energier, der påvirker os positivt og negativt, handler selvfølgelig om selvindsigt, men også om at flytte fokus til det positive. Det handler om at bruge sin vilje til at “luge ud for ukrudt i den smukke have.” Og om ikke hele tiden at bekræfte de negative tanker, adfærd og handling.

Hvad gør man så? Så går man på kurser, til psykolog eller terapeut, men her er der en tendens til udelukkende at arbejde med det negative. Altså tale om alt det tunge man ønsker at komme væk fra.

På den måde reaktiveres de negative tanker, og det vi normalt gør alt for at undgå. Det giver modstand.

Jeg er med på baggrunden. Klart. Pointen er bare, der er guld at komme efter, når der laves det, jeg kalder for balanceret terapi. Hvor der også arbejdes med håb og en mere positiv fremtid. Hvor der er lige meget fokus på modstand og tilgivelse, had og kærlighed.

Men vi mennesker er som udgangspunkt mangelorienteret. Vi har som udgangspunkt brug for at “lappe hullerne i vejen”. Det slår igennem, både hos den, der søger hjælp og dem, der hjælper.

Når vi holder fast i gamle mønstre, holder vi fast i det gamle neuronnetværk i hjernen. Hvis vi vil ændre mønstre, adfærd og overbevisninger, skal der dannes nye neuronbaner. 

Hvad vil du?

Når vi får spørgsmål, som ”hvad vil du nu?”, ”hvordan ville du ønske dit liv var?”, så flakker blikket, og vi går i stå. Vi har simpelthen svært ved at sætte ord på, fordi vi normalt har fokus på det, der ikke fungerer.

Vi er svage i sætte ord på ønsker for fremtiden. Den muskel bliver ikke brugt så ofte. Så vi må øve os. Blive stærkere. Hvor der er vilje, er der vej. Sådan lyder et gammelt udtryk, og det er fuldstændig korrekt.

Vi skal lære hjernen, at der kan gås nye veje. At der kan dannes nye synapser, og det er kun ved at gøre, tænke og øve nyt, der kommer et nyt neuronnetværk. Det er lige som en muskel, der skal trænes. Jo mere du træner, jo stærkere bliver du.

STOP for sørensen

Men først må vi stoppe vores negative tanker. Et eller andet sted må det være en beslutning. Ligegyldig om det er let eller svært.

Og så er vi ikke vores tanker. Vi skaber dem. Vores liv er ikke givet. Vi skaber det.

Derfor er det så vigtigt, at vi stopper de negative tanker og øver os på de positive. Det glædelige er, at de negative tanker tager meget mere energi end de positive. På samme måde er det med negative handlinger, adfærdsmønstre og ord.

Når vi træner den positive muskel, får vi hurtigt mere energi og overskud. Mere overskud til at arbejde med de ukendte overbevisninger. Så bliver der virkelig frigivet energi.

Tanker er ikke negative, men et naturligt resultat af oplevelser og den betydning, vi giver dem. 

Out dated læring

Vi kører fuld skrue fremad, på det vi lærte tidligt i livet. Dengang var det fornuftigt nok. Vi troede, det var det, der skulle til for at opfyldt behovet for tryghed og kærlighed. Og det var det måske også.

Men det var dengang. Nu er tiden en anden, og det indre barn spænder ben for den voksne. To energier, der vil noget forskelligt.

For at få balance i energierne er det en god ide, at afkode det indre barns læring. Ved at give slip på den tunge, negative energi og give plads til den lette og positive.

Balance tiltrækker

Når vores historie afkodes, sker der magiske ting. Vi begynder at se lyst på tilværelsen og lægger ikke så meget i de ubehagelige oplevelser. De fylder simpelthen mindre.

Omverdenen begynder at lægge mærke til forandringen. I begyndelsen ubevidst. Senere er det noget, man kan få øje på. Vi begynder at tiltrække andre mennesker og nye situationer, der matcher den nye energi.

Det nye og højere energiniveau bliver som en snebold, der ruller hurtigere og hurtigere. Vi får så meget hjælp til det videre arbejde mod en lysere fremtid.

En øvelse

Når du har en intention om at skifte spor er taknemmelighed utrolig stærk.

Find noget du er taknemmelig over. ELLER forestil dig, du er smertefri, glad, sund, lykkelig…

Sid for dig selv i 10 min. – i ro og mag.

Træk vejret dybt ned i maven – uden at hæve skuldrene. Det kan være en udfordring. Så læg dig ned og bare lad maven gå op og ned.

Forestil dig, at når du trækker vejret ind, så trækker du universel, livgivende energi ind i dine lunger. Når du trækker vejret ud, slipper du det, du ønsker at komme af med.

Mærk roen. Stil ind på den konkrete situation, du er taknemmelig over. Se situationen den for dig. Mærk taknemmeligheden i kroppen. Når tankerne flakker og bliver negative, så gå tilbage til følelsen i kroppen eller / og billedet af den dejlige situation.

Nye muligheder

Som tiden går, bliver den positive muskel stærkere og mere øvet.

Vi finder ud af, der er meget at være taknemmelig over, at det positive ikke er en by i Rusland, men noget, der kan opnås ved at fokusere på det.

Med afkodning af vores historie og den betydning, vi gav den, kommer der for alvor fart på synkronicitet (ikke tilfældige tilfældigheder) og ny affirmation (bekræftelse).

Vi møder nye mennesker, laver nye relationer, søger nyt og andet. Ting, situationer, som tidligere synes vigtige, bliver nu mindre væsentlige.

Der opstår

muligheder.

Nyt neuronnetværk

Et neuronnetværk består af synapser, der danner en forbindelse mellem tanke og krop. I forbindelse med synapsen dannes i hjernen, finder den følelsen i kroppen.

Når vi tænker nyt, danner neuronerne nye stier (synapser). Efterhånden, som stierne bliver brugt, bliver de til veje og derefter til motorveje. Vi har skabt en mere positiv og støttende autopilot.

Men de nye synapser må holdes ved lige. For ude i verden har vi alle samme tendens til at have fokus på det negative og “hullerne i vejen”. Så der skal være 100 % fokus på det positive, OG du får hjælp af sneboldeffekten, synkronicitet og de nye affirmationer.

Held og lykke med at få balance i energierne og giv den så fuld gas – ud i livet.

 

Del på:

Ubevidste overbevisninger og en virkelig historie

En virkelig historie

En veluddannet kvinde – flere universitetsgader – kommer til mig, fordi hun oplever at blive forbigået i forbindelse med lønforhøjelser og forfremmelser. Hun er den mindste i søskendeflokken på 4.

I forbindelse med hendes forløb kommer vi til en situation, hvor familie og venner spiller rundbold i haven. Hun er 6 år og synes selv, hun klarer sig godt i forhold til sine ældre søskende. Mor siger det også til hende, så hun er egentlig stolt.

På et tidspunkt griber hun bolden – og taber den. Alle siger hun ikke greb den – også mor. Selv synes hun, at hun greb den. Hun oplever at blive overhørt og være uden opbakning. Følelsen af at blive “svigtet” og “ikke at lykkes” opstår i den lille pige. Temaer, der har fulgt den hende lige siden.

Følelserne blev til livstemaer.

Belief system

Livstemaerne har fulgt hende gennem hele livet. Som en rød tråd har hun haft følelsen af at blive hægtet af, forbigået, og at succes var for andre.

Lige meget hvor meget hun prøvede, har succes og lykke sivet ud mellem fingrene på hende. Hun har følt sig magtesløs. Det var lige som en leveregel for hende. Samtidig kunne hun se, at andre oplevede den succes, hun selv synes, hun fortjente.

For hver gang hendes livstemaer og overbevisninger blev bekræftet, blev hun også bekræftet i, at hendes var uden succes. Hun blev mere passiv og tilbagetrukket og holdt op med at tro, hun kunne noget eller ville lykkes med noget. Succes var ikke for hende.

På trods af, at hun er både en indsigtsfuld og intelligent kvinde.

Overbevisninger kan ændres

Årsagen til hendes manglende tro på succes, begyndte med rundbold oplevelse, da hun var 6 år.

Når energien tages ud af denne første oplevelse, gives der plads til tilgivelse, indsigt og nye mere støttende overbevisninger.

Oplevelsen mindre betydning og kvinden kunne se, hun faktisk klarede sig rigtig godt i forhold til sine søskende. Hun tilgav også sig selv for at have lavet en betydning, der ødelagde så meget for hende. Tilgivelse er stærk.

Der var selvfølgelig andre situationer, vi skulle gå ind i, men da de væsentligste var blevet afkodet, ændrede hendes energi sig, blev mere målrettet og gik efter et job, hun ellers aldrig ville have søgt. Hun fik det.

Vi er alle i samme båd

Vi er alle “ofre” for vores overbevisninger og betydninger, vi giver oplevelser. Vores betydninger er individuelle.

Hvis to enæggede tvillinger har præcis samme oplevelse på præcis samme tidspunkt, vil de tillægge oplevelsen forskellig betydning. Ganske enkelt fordi de er to forskellige individer.

Ud fra den betragtning fungerer det ikke at give andre skylden for vores tilstand. Selv om andre opfører sig dumt og uacceptabelt, vil det altid være den betydning, vi giver oplevelsen, der gør forskellen.

De stærkeste overbevisninger er ubevidste. Og ligger oftest i vores første 6 -7 leveår, men kan ligge både tidligere (i fostertilstand) eller senere.

Men ligegyldig hvad, er en ting helt sikkert. Vi gør det alle sammen. Hele tiden. Giver ting en betydning. Så vi er i samme båd.

Heldigvis kan betydninger afkodes og det indre barn sættes fri.

Del på:

Offerrollen fik ret – jeg fik ro

Vores tanker og dermed vores overbevisninger er ikke altid af det gode, men heldigvis kan du med selv en meget lille ændring i din adfærd gøre en stor forskel i din selvopfattelse.

Et eksempel

Da jeg var ung, synes jeg livet var en anelse svært. Jeg havde i den periode et nært og fortroligt forhold til offerrollen.

Jeg havde en ide om, at andre var årsagen til mine problemer. Det var også andre, der skulle hjælpe. Jeg kunne i hvert fald ikke gennemskue, hvad jeg kunne gøre.

Det var svært, at forstå ingen smilede til mig. Andre fik smil, synes jeg. Jeg var sikker på, det var fordi ingen kunne lide mig.

Ganske som mange unge.

Smil til verden

Men der var jo de der klistermærker dengang. Smily’er med teksten “Smil til verden og verden smiler til dig”.

Min første reaktion var: “Hvorfor er det op til mig at få folk til at smile?”

Min anden reaktion var: “De må da selv smile, hvis de kan lide mig.”

Jeg fattede simpelthen ikke idéen. Jeg var stadig ude efter, at andre var der for mig. Jeg kunne / ville ikke være der for dem, for jeg var optaget af mig selv og min ked-af-det-hed.

Så i stedet for at se muligheder, fortsatte jeg med min selvhøjtidelighed. Jeg skulle i hvert fald ikke ændre noget. Og offerrollen fik igen ret og jeg fik ro på. Det var jo også dybest set det, jeg ønskede.

Sådan fortsatte det til en dag, hvor jeg brokkede mig over disse gule jubel klatter til en veninde. Hendes svar var provokerende. For hun gav mig ikke ret. Hun sagde, ”hvorfor smiler du ikke bare til folk?”

Min første reaktion var: “Tror du, jeg er en jubel idiot?”

Min anden reaktion var: “Tror du virkelig, de vil smile tilbage?

Offerrollen bliver skambidt

Så mest for at bevise hun tog fejl, begyndte jeg at smile til dem, der gik med det gule smiley mærke. I Irma, i toget eller på gaden. Jeg blev dybt forundret. Alle mine fordomme blev gjort til skamme. Folk smilede gladeligt tilbage. Ingen problemer.

Jeg fandt ud af, at hvor jeg tidligere var ked af det eller vred, fordi verdenen ikke smilede til mig, så kunne jeg få en bedre tilstand inden i ved simpelthen at smile. Jeg blev glad.

Det blev mit turning point.

Min offerrolle var blevet skambidt. Min model af verden, min overbevisning var blevet skambidt. Jeg kunne påvirke min tilstand til det bedre. Jeg kunne aldrig mere være sikker på, hvad der skete. På den fede måde.

Jeg blev åben over for muligheder fra den dag af, og jeg fandt ud af, at offerrollen ikke kunne bruges til så meget andet end at have det skidt.

Offerrollen er stadig en del af mig, men fylder meget, meget mindre. Og selv om jeg ikke tror man kan slippe helt af med offerrollen, så kan den fylde mindre.

 

Del på:

Når vi lærer at overhøre andre, dropper vi os selv

Åndedrætsterapi terapi
Åndedrætsterapi

Jeg kan huske en situation, hvor jeg hørte et barn, som græd og græd – så hjerteskærende og helt nede fra maven. ”Jeg vil have far” – ”Jeg vil ikke i børnehave” får han fremstammet. Mor siger irriteret, ”jamen jeg skal på arbejde”, ”hold op med at græde” og forsøger ihærdigt at få dagen til at tage sin begyndelse, sådan som den skal, for at det hele kører rundt.

Det er vel de færreste, der ikke genkender den situation. Jeg kan i hvert fald skrive under på, det er sket mere end en gang i min familie, især – lige som i denne situation – da jeg var nyskilt.

Men det er ikke så meget det der med at være nyskilt, det er mere det med, at vi fravælger at se, høre, trøste og tale med en, vi holder af. Når det alligevel sker, så viser vi, at følelser skal undertrykkes, og det er altså bare ikke særlig smart, lige meget hvor mange grunde vi giver til ikke at lytte til vores børn – eller i det hele taget.

Det kan godt være, det er vores eget spejlbillede (der blev ikke lyttet til mor), og man gør som bekendt det, man har lært. Forståeligt nok, men helt ærlig (jeg tager fat i egen barm) lad være med at gøre, hvad du selv ønskede at have været foruden.

Dybest set – når vi lærer at overhøre andre, dropper vi os selv.

Lyt – på knæ

Man kan sige, at de to har hver deres agenda – mor vil have klaret en opgave og drengen vil trøstes.

Når man ikke mødes på halvvejen i sådanne dagligdags situationer, tænker jeg, og det står selvfølgelig helt for egen regning, at der er sået en lille spire. Den lille spire hedder magtkamp – ”når du ikke lytter til mig, så ………….. så lytter jeg heller ikke til dig”. Hvad tænker du?

Mor er selvfølgelig ked af det, klart nok, men i den konkrete situation, så har den lille dreng jo bare brug at blive krammet, lyttet til, få lettet sit hjerte og få sat ord på sin sorg.

Måske vil det være en ide at være lidt matematisk. Hvis jeg nu investerer lidt tid her og nu og lytter, ser og trøster, så kan det være jeg sparer tid ”i den anden ende”.

Samtidig med det, kan man kvæle (eller i hvert fald udfordre) den der med ”ikke at gøre mod sit afkom, som man selv blev udsat for”. Så er der virkelig en win win situation og helt seriøst, så bidrages der til et bedre samfund (på den lange bane ganske vist), for vores afkom møder i højere grad verden ved at

  • være nysgerrige på andre
  • stille spørgsmål
  • lytte
  • møde personen der, hvor personen har brug for at blive mødt (ren Kierkegaard)
  • give kærlighed i form af en knus og trøstende ord
  • undertrykke følelser (du må ikke græde)
  • være ydmyg (tilsidesætte egen agenda)

Nu tænker du måske, ”så let er det altså heller ikke”, ”er hun ikke lidt rigelig kæk”, eller måske ”hun er da arrogant hende der”. Tja, det er muligt. Det er også kun en ide til at flytte fokus, men hvad nu hvis det kunne hjælpe til at sætte prop i energidrænet og vende det til din personlige energiopsparing.

Ren bæredygtighed og super moderne.

Giv slip – og tænk bagefter

Jeg ved det godt. Når man står der og har travlt, har linet hele forløbet op, og der ikke er plads til tidsmæssig slip, så er det koldsveden, mavekneb og billeder af den sure chef, kollega, kunde eller hvad det nu måtte være, der dukker op.

Men prøv lige at høre. Vi mennesker løser super svære opgaver, flyver til månen, styrer firmaer og lande, det må da være muligt, at kunne få overblik over sådan et forløb som det her. Hvad skal der til?

Måske vil en enkel ting, som at have lidt luft i tidsplanen, så der er mulighed for 10 minutters knæfald inkl.  at lytte og trøste i virkeligheden være nok til at udrette mirakler og få en succeshistorie? Det må hver især gøre op med sig selv, men jeg ved i hvert fald, at hvis man ikke tænker og prøver nyt, så sker der heller ikke noget nyt.

Personlig er jeg ret vild med enkelhed. Når jeg synes, det hele bliver for stort, mærkeligt og uoverskueligt, så har jeg efterhånden lært – og nogen gange lykkes det – at stoppe op og lige spørge mig selv, hvad er vigtigt? Første prioritet og fokus er at holde det på et enkelt plan, ellers går der ”ged i den” igen.

Mit enkle fokus i eksemplet her kunne være, ”hvad er problemet?” og ”hvordan fikser jeg dette mest effektiv?”. Lige som det hele tiden har været, men jeg tænker nu ”det mest effektive = at opfylde sønnikes behov for omsorg”.

Jeg må give slip på egen agenda (det er så lige det, der er svært), gå på knæ og kramme, trøste, lytte til det mit barn har brug for at komme af med – og så gå videre. Hvis jeg tænker på alt det, jeg skal nå, får jeg aldrig givet slip, så jeg giver slip og tænker bagefter.

Del på:

Pille, der sletter hukommelsen

Pille, der sletter hukommelsen

I Berlingske Tidendes tillæg MS har Kristoffer Zøllner den 1. april 2012 skrevet en artikel, der fortæller om, at forskere nu er på vej med en ny pille. En pille, som kan supplere de piller, som allerede i dag i alt for høj grad, bliver langet over disken fx viagra, retalin, betablokkere, slankepiller, antidepressiver og mange, mange flere.

De er alle flugt piller. Piller, som vi tager, eller gerne vil tage for at slippe væk fra de følelser, vi har. Det kan være endog meget forståeligt at ønske at komme væk fra PTSD, angst eller andre traumer, som ligger lagret i hukommelsen. Eller mere præcist. Det er helt forståeligt at ønske at komme væk fra de FØLELSER, som vi har koplet op på hukommelsen.

Forskerne har fundet et middel, et kendt stof, der hedder Propranolol, som bruges mod for højt blodtryk. Her er gengivelse af en lille del af artiklen.

“Under påvirkning af stoffet blev forsøgspersoner bedt om at skrive en detaljeret beskrivelse af deres mest traumatiske oplevelser. Mens de dermed genoplevede deres på mange måder sørgelige liv, sørgede stoffet, for at angsten og de negative følelser blev holdt i skak. En uge senere viste det sig, at selv uden propranolol blev de faktiske begivenheder ikke længere associeret med traumet – præcis som hos rotterne.”

Det er dette tankefelt terapi – TFT / EFT gør allerede (uden pille brug). Du husker, men der er ikke energi på følelserne. Der er ingen ubehag.

Jeg har blot et problem med, at der skal tages en pille. Præcis denne pille hindrer dannelse af nye forbindelser i hjernevævet. Når du tager en pille om fx morgenen, mon så ikke det er svært at kontrollere, at pillen indvirker på andre følelser, der opstår i løbet af dagen og ikke kun den negative følelse, du ønsker at få slettet?

Men forskningen går videre. Det er ikke nok at neutralisere følelsen. Den skal helt slettes. Mindet om, at det overhovedet er fundet sted skal slettes!! Hvad bliver ellers slettet? Hvilken effekt vil det have på individets identitetsfølelse? Vi er jo gjort af fortid, nutid og fremtid. Vores erfaringer er vores LIV.

Jeg skal ikke have huller i mit liv eller i min hukommelse, men jeg vil rigtig gerne kunne leve MED mit liv og den  fulde hukommelse og der med have det hele billede og de bedste muligheder for at lære, blive klogere og ikke miste empati  for hverken mig selv eller andre.

I hvert fald vil en pille ikke gøre mig fri af de følelser, som tankerne genererer. Om det så er en enkeltstående traumatisk oplevelse, eller om det er en overbevisning, som jeg har (fx jeg kan ikke noget). En pille vil simpelthen give mig et ekstra problem, nemlig afhængighed. En afhængighed, som jeg skal tage stilling til og tilløb til, når jeg en gang vil have min personlige frihed tilbage.

Jeg vælger friheden.

 

Del på: