Offerrollen fik ret – jeg fik ro

Vores tanker og dermed vores overbevisninger er ikke altid af det gode, men heldigvis kan du med selv en meget lille ændring i din adfærd gøre en stor forskel i din selvopfattelse.

Et eksempel

Da jeg var ung, synes jeg livet var en anelse svært. Jeg havde i den periode et nært og fortroligt forhold til offerrollen.

Jeg havde en ide om, at andre var årsagen til mine problemer. Det var også andre, der skulle hjælpe. Jeg kunne i hvert fald ikke gennemskue, hvad jeg kunne gøre.

Det var svært, at forstå ingen smilede til mig. Andre fik smil, synes jeg. Jeg var sikker på, det var fordi ingen kunne lide mig.

Ganske som mange unge.

Smil til verden

Men der var jo de der klistermærker dengang. Smily’er med teksten “Smil til verden og verden smiler til dig”.

Min første reaktion var: “Hvorfor er det op til mig at få folk til at smile?”

Min anden reaktion var: “De må da selv smile, hvis de kan lide mig.”

Jeg fattede simpelthen ikke idéen. Jeg var stadig ude efter, at andre var der for mig. Jeg kunne / ville ikke være der for dem, for jeg var optaget af mig selv og min ked-af-det-hed.

Så i stedet for at se muligheder, fortsatte jeg med min selvhøjtidelighed. Jeg skulle i hvert fald ikke ændre noget. Og offerrollen fik igen ret og jeg fik ro på. Det var jo også dybest set det, jeg ønskede.

Sådan fortsatte det til en dag, hvor jeg brokkede mig over disse gule jubel klatter til en veninde. Hendes svar var provokerende. For hun gav mig ikke ret. Hun sagde, ”hvorfor smiler du ikke bare til folk?”

Min første reaktion var: “Tror du, jeg er en jubel idiot?”

Min anden reaktion var: “Tror du virkelig, de vil smile tilbage?

Offerrollen bliver skambidt

Så mest for at bevise hun tog fejl, begyndte jeg at smile til dem, der gik med det gule smiley mærke. I Irma, i toget eller på gaden. Jeg blev dybt forundret. Alle mine fordomme blev gjort til skamme. Folk smilede gladeligt tilbage. Ingen problemer.

Jeg fandt ud af, at hvor jeg tidligere var ked af det eller vred, fordi verdenen ikke smilede til mig, så kunne jeg få en bedre tilstand inden i ved simpelthen at smile. Jeg blev glad.

Det blev mit turning point.

Min offerrolle var blevet skambidt. Min model af verden, min overbevisning var blevet skambidt. Jeg kunne påvirke min tilstand til det bedre. Jeg kunne aldrig mere være sikker på, hvad der skete. På den fede måde.

Jeg blev åben over for muligheder fra den dag af, og jeg fandt ud af, at offerrollen ikke kunne bruges til så meget andet end at have det skidt.

Offerrollen er stadig en del af mig, men fylder meget, meget mindre. Og selv om jeg ikke tror man kan slippe helt af med offerrollen, så kan den fylde mindre.

 

Del på:

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.