Du møder ikke verden som en neutral observatør. Dine tidligere erfaringer, overbevisninger og forventninger påvirker, hvad du lægger mærke til, og hvilken betydning du giver det.
Hvis du forventer at blive kritiseret, vil du måske hurtigt registrere en ændring i en andens tonefald. Hvis du er overbevist om, at du ikke bliver taget alvorligt, kan en afbrydelse fylde mere end alle de gange, hvor andre faktisk lyttede.
Det betyder ikke, at du forestiller dig alt. Det betyder, at hjernen hele tiden udvælger og fortolker information. Dine forventninger er med til at påvirke denne udvælgelse.
Hvorfor kan du ikke registrere alt omkring dig?
På ethvert tidspunkt modtager du langt flere sanseindtryk, end du bevidst kan behandle. Du ser farver, bevægelser og ansigtsudtryk, hører lyde og mærker kroppen. Samtidig skal du vurdere, hvad der er vigtigt lige nu.
Derfor fungerer opmærksomheden som et filter. Den prioriterer noget og lader andet træde i baggrunden.
Hvis du venter på et vigtigt telefonopkald, lægger du hurtigt mærke til en lyd, der minder om din ringetone. Hvis du føler dig utryg, vil du lettere opdage mulige tegn på fare. Hjernen bruger dine forventninger til at vurdere, hvilken information der bør have din opmærksomhed.
Det er en nødvendig funktion. Problemet opstår, når et gammelt filter fortsat prioriterer bestemte signaler, selvom situationen har ændret sig.
Hvordan påvirker tidligere erfaringer din opmærksomhed?
Hvis du gentagne gange har oplevet kritik, afvisning eller uforudsigelighed, kan du blive særligt opmærksom på tegn på, at det sker igen.
Du behøver ikke bevidst beslutte dig for at lede efter dem. Opmærksomheden kan automatisk blive trukket mod et ansigtsudtryk, en pause eller en kort besked, der minder om tidligere situationer.
Denne følsomhed kan have været beskyttende. Hvis du tidligt kunne opdage, at stemningen var ved at ændre sig, kunne du nå at tilpasse dig eller trække dig.
Senere kan den samme strategi skabe falske alarmer. Du opdager ganske vist små forandringer, men kommer måske til at tillægge dem en betydning, som ikke passer til den aktuelle situation.
Ser du det, der sker, eller din fortolkning af det?
Når du har registreret et signal, forsøger hjernen hurtigt at forstå, hvad det betyder. Her får dine overbevisninger og forventninger igen betydning.
Forestil dig, at en person ikke svarer på din besked. Den konkrete hændelse er, at du endnu ikke har modtaget et svar. Men hændelsen kan blive fortolket som afvisning, travlhed, glemsomhed eller tekniske problemer.
Hvis du allerede forventer, at andre mister interessen for dig, kan afvisning føles som den mest oplagte forklaring. Tanken opstår så hurtigt, at den kan opleves som et faktum.
Følelsen, der følger, er virkelig, selvom fortolkningen ikke nødvendigvis er præcis. Derfor kan du blive ked af det eller urolig, før du ved, hvorfor personen ikke har svaret.
Forventninger påvirker ikke kun det, du lægger mærke til, men kan også have betydning for, hvordan forventninger påvirker kroppens stressreaktion.
Hvad er bekræftelsesbias?
Bekræftelsesbias beskriver tendensen til lettere at søge, fortolke og huske information, der passer med det, du allerede tror.
Hvis du har en overbevisning om, at du altid gør noget forkert, kan en kritisk kommentar blive gemt som et tydeligt bevis. Ros kan derimod blive forklaret væk med, at den anden bare var venlig eller ikke kendte hele sandheden.
På den måde bliver modstridende erfaringer ikke altid behandlet med samme vægt. Det, der passer til overbevisningen, føles vigtigt og troværdigt, mens det, der udfordrer den, lettere bliver gjort til en undtagelse.
Bekræftelsesbias er ikke et tegn på, at du er dum eller bevidst nægter at se virkeligheden. Det er en almindelig tendens i menneskelig informationsbehandling. Den kan dog gøre fastlåste overbevisninger svære at opdage og ændre.
Kan dine forventninger også påvirke hukommelsen?
Hukommelsen fungerer ikke som en præcis optagelse, der gemmer alle detaljer uændret. Når du husker en hændelse, bliver den rekonstrueret ud fra dele af oplevelsen, din nuværende viden og den betydning, hændelsen har fået.
Hvis du forventer afvisning, kan situationer, hvor du følte dig overset, være lettere at huske end situationer, hvor du blev mødt med interesse. Dermed kan fortiden komme til at se mere ensartet ud, end den faktisk var.
Det betyder ikke, at dine minder er opdigtede. Men den betydning, du giver dem, og hvilke minder der bliver aktiveret, kan påvirkes af dit nuværende perspektiv.
Når de samme typer minder dukker op igen og igen, kan de styrke følelsen af, at overbevisningen altid har været sand.
Hvordan opdager du dit eget filter?
Det kan være svært at se et filter, du har betragtet verden igennem i mange år. Din fortolkning føles måske ikke som en fortolkning, men som den eneste logiske forklaring.
Et første skridt kan være at skelne mellem det, du konkret observerede, og den betydning, du gav det. Hvad skete der faktisk, og hvad konkluderede du derefter?
Hvis en kollega gik forbi uden at hilse, er det observationen. Tanken om, at personen er vred på dig, er en mulig fortolkning. Der kan også findes andre forklaringer, som du endnu ikke kender.
Formålet er ikke at erstatte enhver negativ forklaring med en positiv. Det handler om at skabe plads til, at den første forklaring ikke nødvendigvis er den eneste.
Nye erfaringer kan gøre filteret mere fleksibelt
Du kan ikke vælge alle dine automatiske reaktioner fra det ene øjeblik til det andet. Men du kan begynde at undersøge dem og lægge mere mærke til den information, der ikke passer ind i det gamle mønster.
Når du gentagne gange registrerer, at en kort besked ikke nødvendigvis betyder kritik, eller at en uenighed ikke altid fører til afvisning, får hjernen nye erfaringer at arbejde med.
Den gamle forventning kan stadig dukke op, især når du er stresset eller usikker. Forskellen er, at du gradvist kan lære at behandle den som én mulig fortolkning i stedet for som et sikkert billede af virkeligheden.
Du ser ikke kun verden, som den er. Du ser den også gennem det, du har lært at forvente. Når du opdager filteret, får du mulighed for at undersøge, om det stadig hjælper dig, eller om det holder dig fast i en virkelighed, der ikke længere passer.
