NLP Samtaleterapi
Tanker, sprog og adfærd, der endelig giver mening
NLP samtaleterapi handler om at blive bevidst om det, der styrer dine tanker og reaktioner, uden at du selv opdager det. Mange går rundt med mønstre, der gentager sig. Eller støder du igen og igen ind i de samme typer konflikter. Eller reagerer du stærkere, end situationen egentlig kalder på. Eller gør du noget, du bagefter ikke helt forstår.
NLP terapi hjælper dig med at opdage, hvad det er, du ubevidst fortæller dig selv. Når du får øje på dine ord, din adfærd og de små signaler, kroppen sender, åbner der sig et helt nyt lag af forståelse. Det giver mulighed for at reflektere i stedet for at reagere, og det skaber ro og klarhed i situationer, der før føltes kaotiske.
Mange beskriver det som at få lys i et rum, hvor de før navigerede i mørke.
For at komme dertil kan du med fordel
- Blive klog på, hvad du i virkeligheden siger til dig selv
- Finde ud af om din adfærd stemmer overens med det, du ønsker at vise
- Dykke ned i om det, du siger, i virkeligheden er dit budskab
- Finde ud af om der er overensstemmelse mellem tanke, ord og kropssprog
"Nethe har hjulpet mig til at forstå nogle af de mekanismer der ligger bag mine handlinger og tankemønstre."
Se hvad mine klienter siger
Mine klienters oplevelser taler for sig selv – jeg skaber et trygt rum, hvor vi sammen forløser traumer, angst og negative mønstre. Med nærvær og ekspertise guider jeg dig mod varig forandring og indre frihed.

Min kommunikation og mit liv har ændret sig
Rimeligt hurtigt konstaterede både hun (min ægtefælle) og jeg en forandring i min væremåde, som både var blevet mere åben og accepterende og med en forbedret kommunikation.

Jeg gik fra at lyve overfor mig selv og andre til at turde være ærlig
Igennem sessions med Nethe er vi gået fra at snakke om tomhed, søgen efter kærlighed, frygt for svigt til at snakke om målrettet initiativer til at få mere ud af hverdagen.

Dorthe
Jeg har tidligere gået til psykolog som har været en hjælp til selvudvikling.
Men med Nethes omfattende viden og erfaring med forskellige behandlingsmetoder og hendes vindende personlighed og livserfaring ”omfavnede” hun mig med en bevidsthed på mine vegne om, at ”jeg ville få det godt” og hun fik ret.
Gamle mønstre, der styrer mere, end du ønsker
Vi er alle påvirket af vores neuronnetværk. De gamle mønstre. De indre programmer, der har ligget der i årevis. De styrer reaktionerne, tankerne, selvkritikken og den måde, vi forsøger at tilpasse os andre mennesker på.
Eller du kender ønsket om ikke at skuffe nogen. Eller du sammenligner dig med andre. Eller du mister balancen, når dagligdagen bliver hektisk, og kravene trækker i dig fra alle sider. Over tid ender mange med at miste kontakten til sig selv.
Det er her NLP psykoterapi og samtaleterapi gør en forskel.
Du lærer at høre dig selv med nye ører. Du opdager, om det, du siger, faktisk er det, du mener. Du ser, om din adfærd hænger sammen med det, du vil stå for. Og du får øje på de små brud mellem tanke, ord og kropssprog, som ofte skaber indre uro.
Der opstår en ærlig kontakt med dig selv. En blødere måde at være i livet på.
Når du ikke kan mærke dig selv, og NLP terapi kan hjælpe
Når fokus i mange år har ligget på alle andre end dig selv, kan det føles som om, du er flyttet ud af din egen krop og kun lever i hovedet. Du prøver at forudsige situationer, undgå konflikter, være i kontrol og leve op til forventninger.
Det bliver svært at mærke, hvad du føler. Og endnu sværere at vide, hvem du egentlig er.
Når tanker, følelser og kropssignaler ikke hænger sammen, kører det hele i ring.
NLP coaching hjælper dig hjem igen.
Her begynder du at lægge mærke til sammenhængen mellem det, du tænker, det, du siger, og det, kroppen fortæller. Der opstår plads, hvor der før var pres. Klarhed, hvor der før var forvirring. Og en følelse af at komme tilbage til dig selv.
En session med NLP samtaleterapi
I en NLP session går vi sammen på opdagelse i dit ydre og indre sprog. Du bliver opmærksom på de tanker og mønstre, der før kørte automatisk. Du ser, hvordan dine ord påvirker dine følelser, og hvordan dine følelser påvirker din adfærd.
Herfra kan du begynde at ændre det. Ikke ved at presse dig selv, men ved at forstå dig selv.
Du lærer at styre dit sind i stedet for at blive styret af det. Det giver mere indre ro og bedre resultater, både privat og professionelt.
Mange oplever, at deres selvtillid vokser, at de får lettere ved at træffe beslutninger, og at de begynder at mærke deres egne ønsker igen. Når kroppen falder til ro, kan blikket rettes fremad mod drømme, retning og mål.
For dig, der vil gå endnu dybere
NLP er en mental tilgang, hvor man får større bevidsthed på sine mønstre. Men kroppen er ikke med, og den husker utrolig godt. Så for at komme ned i kroppen anbefaler jeg breathwork (LINK).
Og hvis du for alvor vil have fat i de mønstre, der har vist sig at være svære at ændre på med NLP, anbefaler jeg klart EFT Matrix Reimprinting (LINK). Du kommer dybt og helt ind til kernen – og det er derfor, du også oplever så stor forløsning.
Hvis du på et tidspunkt ønsker at tage en egentlig uddannelse i NLP, anbefaler jeg NLP og Enneagrammet ved Christel Seierø. Det er et trygt og fagligt stærkt sted at uddanne sig.