Breathwork bliver ofte omtalt, som om det er én bestemt metode. I virkeligheden er breathwork en samlet betegnelse for mange forskellige måder at arbejde bevidst med åndedrættet på.
En rolig vejrtrækningsøvelse med fem eller seks vejrtrækninger i minuttet påvirker ikke nødvendigvis kroppen på samme måde som en længere session med et dybt og sammenhængende åndedræt.
Derfor er det ikke nok at spørge, om breathwork virker. Det er også nødvendigt at spørge, hvilken form for breathwork der er tale om, hvordan den udføres, hvor længe den varer, og hvem der deltager.
Hvad betyder breathwork?
Breathwork betyder helt grundlæggende, at du bevidst ændrer eller retter opmærksomheden mod din vejrtrækning.
Det kan blandt andet handle om:
- hvor hurtigt du trækker vejret
- hvor dybt du trækker vejret
- om udåndingen er længere end indåndingen
- om der er pauser mellem åndedragene
- om indånding og udånding forbindes uden pause
- hvor længe øvelsen varer
En stille øvelse, hvor du observerer dit naturlige åndedræt, kan derfor kaldes breathwork. Det samme kan en intensiv session med musik og sammenhængende vejrtrækning.
Metoderne har det bevidste åndedræt til fælles, men deres fysiologiske påvirkning og den oplevelse, de kan fremkalde, er ikke nødvendigvis den samme.
Hvad er rolig og langsom vejrtrækning?
I forskning beskrives langsom vejrtrækning ofte som omkring fem eller seks vejrtrækninger i minuttet. Det præcise tempo varierer, og langsom vejrtrækning behøver ikke betyde, at du skal trække vejret så dybt som muligt.
Formålet er typisk at skabe en rolig og stabil rytme. Nogle øvelser lægger vægt på en længere udånding, mens andre bruger lige lange indåndinger og udåndinger.
Når vejrtrækningen bliver langsommere, kan samspillet mellem åndedrættet, pulsen og blodtryksreguleringen ændre sig. Indåndingen ledsages normalt af en let stigning i hjerterytmen, mens udåndingen ledsages af en let sænkning.
Denne naturlige variation kaldes respiratorisk sinusarytmi. Langsom vejrtrækning kan gøre variationen tydeligere og påvirke den del af hjerterytmevariationen, som forbindes med kroppens regulering gennem vagusnerven.
En systematisk forskningsgennemgang fra 2022 inkluderede 223 studier. Den viste, at frivillig langsom vejrtrækning kunne øge vagalt medieret hjerterytmevariation under øvelsen, umiddelbart efter en session og efter forløb med flere sessioner.
Det betyder ikke, at langsom vejrtrækning automatisk helbreder stress, angst eller traumer. Hjerterytmevariation er et fysiologisk mål og ikke et direkte mål for psykisk heling.
Hvad er rebirthing?
Rebirthing er en form for breathwork, hvor du arbejder med et bevidst og sammenhængende åndedræt. Det betyder, at indåndingen og udåndingen forbindes i en cirkulær rytme uden den sædvanlige pause imellem dem.
Navnet skal ikke forstås sådan, at du bogstaveligt bliver født igen. Det beskriver den oplevelse af fornyelse eller et indre skift, som nogle mennesker kan opleve under eller efter en session.
Rebirthing kan udføres på forskellige måder. Tempoet, dybden og intensiteten kan variere, og derfor vil den fysiologiske påvirkning også være forskellig.
Hvis åndedrættet bliver væsentligt dybere eller hurtigere end kroppens aktuelle behov, kan vejrtrækningen udvikle sig til det, der fysiologisk betegnes som høj ventilation eller hyperventilation. Det kan sænke mængden af kuldioxid i blodet og skabe tydelige kropslige reaktioner.
Det er en vigtig forskel fra rolig vejrtrækning, hvor formålet normalt ikke er at øge ventilationen kraftigt.
Den grundlæggende forskel på metoderne
Forskellen mellem rolig vejrtrækning og rebirthing handler ikke kun om tempo. Den handler også om rytme, dybde, varighed og formålet med sessionen.
Ved rolig vejrtrækning er rytmen typisk langsom og stabil. Øvelsen bruges ofte til at rette opmærksomheden mod kroppen og understøtte regulering her og nu.
Ved rebirthing forbindes indånding og udånding i et sammenhængende åndedræt. Oplevelsen kan blive mere intens, fordi vejrtrækningen påvirkes over længere tid, og fordi der samtidig kan være opmærksomhed på følelser, kropslige fornemmelser og indre billeder.
Rolig vejrtrækning forbindes i forskningen især med ændringer i puls og hjerterytmevariation. Ved intensiv cirkulær vejrtrækning er ændringer i kuldioxidniveauet en vigtig del af forklaringen på flere af de reaktioner, som kan opstå.
Det betyder ikke, at den ene metode er rigtig, og den anden er forkert. Det betyder, at de ikke bør beskrives som den samme øvelse med den samme virkning.
Får du mere ilt af at trække vejret dybt?
Det er en almindelig forestilling, at dybe vejrtrækninger altid giver kroppen væsentligt mere ilt.
Hos et raskt menneske er blodets iltmætning normalt allerede høj. Når du trækker vejret meget dybt eller hurtigt, er den største umiddelbare ændring derfor ofte ikke, at kroppen får meget mere ilt. I stedet kan du udskille mere kuldioxid.
Kuldioxid er ikke blot et affaldsstof. Det har blandt andet betydning for blodets surhedsgrad, blodkarrenes spænding og frigivelsen af ilt fra blodet til kroppens væv.
Hvis kuldioxidniveauet falder hurtigt, bliver blodet mere basisk. Det kaldes respiratorisk alkalose. Samtidig kan blodkarrene i hjernen trække sig sammen, og nerver og muskler kan blive mere følsomme.
Det kan blandt andet mærkes som:
- svimmelhed
- prikken omkring munden eller i hænderne
- spændinger i fingre eller andre muskler
- hjertebanken
- en let eller fjern fornemmelse i hovedet
- uro eller paniklignende symptomer
Reaktionerne kan opleves som stærke, men de er ikke i sig selv dokumentation for, at et traume forlader kroppen.
Ved de mere intensive metoder kan der opstå tydelige kropslige fornemmelser, og derfor kan det være relevant at vide, hvorfor du kan blive svimmel under breathwork.
Hvorfor kan rebirthing føles mere intenst?
Når vejrtrækningen ændrer kroppens kuldioxidniveau, kan den skabe markante fysiske fornemmelser. Samtidig retter du opmærksomheden indad og bliver mere opmærksom på det, der foregår i kroppen.
Omgivelserne kan også have betydning. Musik, forventninger, gruppen, relationen til den, der guider sessionen, og følelsen af at være i et særligt rum kan påvirke oplevelsen.
Et studie fra 2025 undersøgte 61 personer med erfaring i cirkulær breathwork. Her fandt forskerne en tydelig sammenhæng mellem faldende kuldioxid og dybden af deltagernes ændrede bevidsthedstilstand.
Studiet var eksplorativt, og deltagerne var erfarne og udvalgt efter en række sikkerhedskriterier. Det kan derfor ikke bruges som bevis for, at intense oplevelser er terapeutiske, eller at metoden har samme virkning hos uerfarne eller psykisk sårbare mennesker.
Resultatet viser først og fremmest, at fysiologien spiller en reel rolle. Oplevelsen skyldes ikke nødvendigvis kun følelser eller skjulte minder. Ændringer i vejrtrækningen kan i sig selv påvirke den måde, kroppen og bevidstheden opleves på.
Er den mest intense metode også den mest effektive?
En intens oplevelse kan føles vigtig, men intensitet er ikke det samme som dokumenteret effekt.
Du kan opleve stærke følelser, ændrede kropsfornemmelser eller en usædvanlig bevidsthedstilstand under rebirthing. Oplevelsen kan have personlig betydning, men den viser ikke automatisk, at en psykisk lidelse er behandlet, eller at et traume er forløst.
På samme måde kan en stille vejrtrækningsøvelse have betydning, selvom der ikke sker noget dramatisk.
Det er derfor ikke et mål i sig selv at trække vejret så hurtigt eller dybt som muligt. Mere intensitet er ikke nødvendigvis bedre, og en ansvarlig session skal give mulighed for at sænke tempoet eller stoppe.
Hvilken form for breathwork passer til dig?
Det afhænger af, hvad du søger, hvordan du reagerer på kropslige fornemmelser, og om du har fysiske eller psykiske forhold, der kræver særlige hensyn.
Rolig vejrtrækning kan passe til dig, hvis du ønsker en enkel og mindre intensiv måde at arbejde med opmærksomhed og regulering på.
Rebirthing kan være relevant, hvis du ønsker en længere og mere oplevelsesorienteret proces med et sammenhængende åndedræt. Det er vigtigt, at du bliver guidet, og at intensiteten kan tilpasses til dine reaktioner.
Hvis du tidligere har oplevet panikanfald, dissociation, psykose eller mani, eller hvis du har epilepsi, alvorlig lungesygdom, sygdom i hjerte eller kredsløb eller en graviditet, kan der være behov for særlig forsigtighed og sundhedsfaglig vurdering.
Breathwork er ikke én standardiseret behandling, der passer ens til alle. Metoden skal ses i sammenhæng med den person, der deltager, og den måde, åndedrættet faktisk udføres på.
Dit åndedræt kan bruges på forskellige måder
Det bevidste åndedræt kan være stille, regulerende, intenst eller følelsesmæssigt. Derfor er det vigtigt at kende forskellen på metoderne frem for blot at samle dem under ordet breathwork.
Langsom vejrtrækning og rebirthing kan begge gøre dig mere opmærksom på kroppen, men de gør det gennem forskellige rytmer og kan skabe forskellige fysiologiske reaktioner.
Hvis du er nysgerrig på rebirthing, er du velkommen til at kontakte mig. Så kan vi tale om, hvad du søger, og om metoden passer til dig.
