Du ligger eller sidder med lukkede øjne og følger vejrtrækningen. Efter et stykke tid begynder det måske at snurre i fingrene. Du føler dig let i hovedet, og rummet kan opleves, som om det bevæger sig. Måske får du også prikken omkring munden eller en fornemmelse af, at hænderne spænder.
Svimmelhed under breathwork kan være ubehageligt, især hvis du ikke ved, hvorfor den opstår. I mange tilfælde hænger reaktionen sammen med, at du trækker vejret hurtigere eller dybere, end kroppen har brug for. Det kaldes overånding eller hyperventilation.
Selvom du får mere luft ned i lungerne, er svimmelheden normalt ikke et tegn på, at du mangler ilt. Forklaringen handler i stedet ofte om, at du udånder mere kuldioxid end normalt.
Vejrtrækningen regulerer ilt og kuldioxid
Når du trækker vejret ind, optager kroppen ilt. Når du ånder ud, skiller den sig af med kuldioxid, som dannes, når kroppens celler omsætter energi.
I hvile tilpasser kroppen automatisk vejrtrækningen til sit aktuelle behov. Du behøver ikke tænke over, hvor hurtigt eller dybt du skal trække vejret. Systemet regulerer sig selv.
Under breathwork ændrer du bevidst denne rytme. Hvis du begynder at trække vejret hurtigere eller kraftigere, uden at kroppen samtidig arbejder fysisk, kan du udånde mere kuldioxid, end kroppen producerer.
Kuldioxid bliver ofte omtalt som et affaldsstof, men stoffet spiller også en vigtig rolle i reguleringen af blodets surhedsgrad og blodgennemstrømningen i kroppen. Når mængden af kuldioxid falder hurtigt, ændres blodets pH-værdi. Samtidig kan blodkarrene til hjernen trække sig sammen. Det kan få dig til at føle dig svimmel, let i hovedet eller fjern.
Svimmelhed skyldes normalt ikke iltmangel
Når du føler dig svimmel, kan det være nærliggende at tro, at du ikke får luft nok. Derfor kan du instinktivt begynde at trække vejret endnu dybere.
Men hvis svimmelheden skyldes overånding, kan de ekstra dybe indåndinger forstærke symptomerne. Du udånder endnu mere kuldioxid, og ubalancen bliver større.
Det kan skabe en cirkel:
- Du trækker vejret hurtigere eller dybere.
- Mængden af kuldioxid i blodet falder.
- Du bliver svimmel eller mærker prikken i kroppen.
- Fornemmelserne gør dig urolig.
- Du forsøger at få mere luft og øger dermed overåndingen.
Derfor hjælper det som regel ikke at tage flere store indåndinger. Det er ofte mere hensigtsmæssigt at lade vejrtrækningen blive mindre, langsommere og mere naturlig.
Hvilke symptomer kan opstå?
Overånding kan mærkes forskelligt fra person til person. Svimmelhed er et af de mest almindelige symptomer, men du kan også opleve prikken eller snurren i hænder, fødder eller omkring munden. Fingrene kan føles følelsesløse, og nogle mærker spændinger eller krampelignende fornemmelser i hænderne.
Der kan også opstå trykken eller spænding i brystet, hjertebanken, hovedpine og skiftende fornemmelser af varme eller kulde. Nogle får en oplevelse af ikke at kunne få luft nok, selvom de trækker vejret hurtigt eller dybt. Flimren for øjnene og en følelse af uvirkelighed eller afstand til kroppen kan også forekomme.
Fornemmelserne kan virke voldsomme, men intensiteten fortæller ikke nødvendigvis noget om, hvor farlige de er. Mange af symptomerne kan forklares af ændringen i kuldioxid og blodets pH-værdi.
Det er dog vigtigt ikke automatisk at antage, at alle symptomer under breathwork skyldes overånding. Svimmelhed, brystsmerter og åndenød kan også have andre årsager.
Hvorfor kan hænderne begynde at spænde?
Nogle oplever, at fingrene trækker sig sammen, eller at hænderne bliver stive under intensiv breathwork. Det kan føles, som om man mister kontrollen over dem.
Når kuldioxidniveauet falder, ændres blodets pH-værdi. Det påvirker blandt andet, hvordan calcium binder sig i blodet, og hvor let nerver og muskler aktiveres. Det kan føre til prikken, følelsesløshed og krampelignende sammentrækninger.
Reaktionen kan være skræmmende, men den aftager normalt igen, når vejrtrækningen bliver roligere, og kuldioxidniveauet bevæger sig tilbage mod det normale.
Du behøver ikke forsøge at strække eller tvinge hænderne åbne. Det vigtigste er at mindske intensiteten i vejrtrækningen og fortælle facilitatoren, hvad du oplever.
Er svimmelhed et tegn på, at breathwork virker?
Svimmelhed bliver nogle gange tolket som et tegn på, at energi flytter sig, eller at kroppen giver slip på noget. Men der findes også en helt konkret fysiologisk forklaring.
Hvis du bliver svimmel efter hurtig eller dyb vejrtrækning, er det sandsynligt, at ændringen i kuldioxid spiller en rolle. Det betyder ikke nødvendigvis, at sessionen er særligt effektiv, eller at du er nået dybere i processen.
Svimmelhed er heller ikke noget, du behøver at fremkalde eller holde ud for at få udbytte af breathwork. En kraftigere reaktion er ikke automatisk en bedre reaktion.
Breathwork kan godt have værdi, uden at du bliver svimmel, får prikken i kroppen eller oplever andre intense fornemmelser.
Hvad skal du gøre, hvis du bliver svimmel?
Hvis du bliver svimmel under breathwork, bør du sænke tempoet eller stoppe den styrede vejrtrækning. Lad kroppen vende tilbage til sin naturlige rytme, og undgå at tage flere store og dybe indåndinger, da det kan forstærke symptomerne, hvis svimmelheden skyldes overånding.
Bliv liggende eller siddende, åbn øjnene, og orienter dig i rummet. Mærk kontakten til gulvet eller underlaget, og forsøg at slippe spændinger i skuldre og kæbe. Du kan også bevæge hænder og fødder roligt og fortælle facilitatoren, hvad du oplever. Vent med at rejse dig, til svimmelheden er aftaget, og gør det langsomt.
Du skal ikke fortsætte med samme intensitet for at bevise, at du kan være i oplevelsen. Svimmelheden er et signal om, at vejrtrækningen skal justeres, og at kroppen har brug for tid til at finde tilbage til sin normale balance.
Det anbefales ikke, at du på egen hånd trækker vejret i en papirpose. Selvom metoden tidligere har været anvendt ved hyperventilation, kan den være risikabel, hvis symptomerne skyldes noget andet.
Du skal kunne stoppe under hele sessionen
Når du deltager i breathwork, skal du vide, at du altid kan ændre vejrtrækningen eller stoppe øvelsen. En facilitator kan guide dig, men du skal ikke følge en bestemt rytme, hvis du bliver meget svimmel, bange eller fysisk utilpas.
Det er en fordel at deltage liggende eller siddende, så du ikke falder, hvis du bliver svimmel. Du bør heller ikke rejse dig hurtigt efter en intensiv vejrtrækningsøvelse.
En guidet session bør give plads til forskellige reaktioner. Nogle kan følge en mere aktiv vejrtrækning i længere tid, mens andre har brug for kortere intervaller eller en roligere metode. Din grænse behøver ikke ligne de andres.
Hvornår bør du søge læge?
Svimmelhed kan have mange årsager og bør ikke altid forklares med breathwork. Kontakt en læge, hvis svimmelheden bliver ved, kommer igen uden forbindelse til vejrtrækningsøvelser eller ledsages af andre symptomer, du er bekymret for.
Søg akut hjælp, hvis du blandt andet oplever:
- alvorlige eller vedvarende brystsmerter
- udtalt åndenød, som ikke aftager
- pludselig lammelse eller føleforstyrrelse i den ene side
- problemer med at tale
- en ny og meget kraftig hovedpine
- bevidsthedstab
- vedvarende uregelmæssig hjerterytme
- forvirring eller manglende evne til at komme helt til dig selv
Hvis det er første gang, du besvimer, eller hvis du besvimer gentagne gange, bør det også vurderes af en læge.
Kan alle deltage i intensiv breathwork?
Rolige vejrtrækningsøvelser og intensiv breathwork påvirker ikke kroppen på samme måde. Derfor er det vigtigt at vide, hvilken metode der bruges, før du deltager.
Har du sygdom i hjerte eller lunger, epilepsi, meget højt blodtryk, er du gravid, eller har du tidligere reageret voldsomt på intensive vejrtrækningsøvelser, bør du tale med din læge og facilitatoren på forhånd. Det samme gælder, hvis du er i tvivl om, hvorvidt øvelserne er passende for dig.
En facilitator bør kende metodens begrænsninger og spørge ind til relevante helbredsforhold. Breathwork må ikke bruges til at bortforklare symptomer, som kan kræve en sundhedsfaglig vurdering.
Kroppen behøver ikke blive presset
Svimmelhed under breathwork skyldes ofte, at vejrtrækningen er blevet hurtigere eller dybere, end kroppens aktuelle behov kræver. Dermed falder mængden af kuldioxid i blodet, og du kan opleve svimmelhed, prikken, spændinger og en følelse af uvirkelighed.
Reaktionen er ofte forbigående, men den er ikke et mål i sig selv. Du behøver ikke presse dig gennem den for at få noget ud af sessionen.
Når du forstår, hvad der kan ske i kroppen, bliver det lettere at reagere roligt. Du kan sænke tempoet, vende tilbage til din naturlige vejrtrækning og give kroppen tid til at finde sin balance igen.
