“Sådan er jeg bare.”
Måske har du sagt det om dig selv mange gange. Du er bare konfliktsky. Du er en, der overtænker. Du har altid haft svært ved at sige nej, stole på andre eller være i centrum. Det føles ikke som noget, du gør i bestemte situationer, men som en fast del af den, du er.
Når en reaktion har fulgt dig gennem mange år, kan det være svært at forestille sig, at den kunne være anderledes. Du kan huske, at du også reagerede sådan som barn eller ung, og derfor virker det naturligt at betragte reaktionen som et personlighedstræk.
Men det, du har gjort længe, er ikke nødvendigvis det samme som den, du er.
Nogle reaktioner hænger sammen med din personlighed og dit temperament. Andre kan være mønstre, du har lært, fordi de hjalp dig med at passe ind, bevare kontakten til andre eller undgå situationer, der tidligere føltes utrygge.
Forskellen er ikke altid tydelig. Et indlært mønster kan føles så velkendt og automatisk, at du ikke længere oplever det som en reaktion. Du oplever det som dig.
Din personlighed er mere end den måde, du beskytter dig på
Personlighed beskriver de forholdsvis stabile måder, du typisk tænker, føler og handler på. Nogle mennesker søger naturligt mere ro og tid alene, mens andre får energi af at være sammen med mange mennesker. Nogle er spontane, andre foretrækker at planlægge. Nogle reagerer hurtigt og følelsesfuldt, mens andre bruger længere tid på at mærke, hvad de føler.
Din personlighed udvikles gennem et samspil mellem medfødte dispositioner, erfaringer, relationer og de omgivelser, du vokser op i. Den er derfor hverken fuldstændig medfødt eller skabt udelukkende af det, du har oplevet.
Personligheden er også mere bevægelig, end mange forestiller sig. De overordnede træk kan være forholdsvis stabile, men den måde, de kommer til udtryk på, kan ændre sig gennem livet. Nye erfaringer, relationer og livsomstændigheder kan påvirke, hvordan du ser dig selv, og hvordan du handler.
Et indlært reaktionsmønster er noget mere specifikt. Det bliver ofte aktiveret i bestemte situationer og har typisk en funktion. Det kan hjælpe dig med at undgå kritik, afvisning, usikkerhed eller tab af kontrol.
Du kan godt være et roligt menneske uden at være konfliktsky. Du kan være eftertænksom uden at skulle analysere enhver samtale i timevis. Du kan være omsorgsfuld uden altid at tilsidesætte dine egne behov.
Det er derfor vigtigt ikke at forveksle et grundlæggende personlighedstræk med den strategi, du har lært at bruge for at føle dig tryg.
Når en reaktion bliver til en fortælling om dig selv
Din opfattelse af, hvem du er, bliver blandt andet formet af det, du oplever, det andre siger om dig, og den måde, du gentagne gange ser dig selv handle på.
Hvis du ofte har forholdt dig tavs under uenigheder, kan du begynde at tænke: “Jeg er konfliktsky.” Hvis du gennemgår samtaler igen og igen, kan fortællingen blive: “Jeg er en, der overtænker.” Hvis du altid hjælper andre før dig selv, kan du se dig som den stærke eller omsorgsfulde, der ikke har brug for noget.
Sådanne beskrivelser kan være sande i den forstand, at de fortæller noget om din hidtidige adfærd. Problemet opstår, når beskrivelsen bliver til en fast definition.
Der er forskel på at sige “Jeg trækker mig ofte, når der opstår uenighed” og “Jeg er konfliktsky”.
Den første formulering beskriver en reaktion, som kan undersøges. Den anden gør reaktionen til en identitet. Når du siger “jeg er”, kan det lyde, som om egenskaben findes i dig uafhængigt af situationen, og som om den ikke kan ændres.
Sproget er ikke ligegyldigt. Den fortælling, du har om dig selv, påvirker, hvad du forventer af dig selv, og hvilke muligheder du overhovedet får øje på.
Du får øje på det, der passer til dit selvbillede
Når du først har dannet en opfattelse af, at du er på en bestemt måde, vil du ofte lægge mest mærke til de situationer, der bekræfter den.
Hvis du ser dig selv som usikker, bemærker du måske især de gange, hvor du tøvede, sagde noget forkert eller blev nervøs. De situationer, hvor du tog initiativ, stod ved din mening eller håndterede noget svært, får ikke samme betydning. Måske forklarer du dem som undtagelser eller tænker, at du bare var heldig.
På den måde kan selvopfattelsen komme til at sortere i dine erfaringer.
Forestillingen om, at du er konfliktsky, bliver bekræftet, hver gang du tier. Men du undersøger måske ikke, om du trækker dig fra alle konflikter, eller om det især sker over for bestemte mennesker. Du kan sagtens sige fra i én relation, men miste ordene i en anden.
Denne forskel er vigtig. Hvis reaktionen varierer alt efter situationen, fortæller den ikke kun noget om din personlighed. Den fortæller også noget om, hvad situationen vækker i dig.
Måske bliver du ikke bange for selve uenigheden. Måske bliver du bange for den betydning, du forventer, den får. At den anden bliver vred, trækker sig eller ikke længere ser dig på samme måde.
Et mønster kan føles naturligt, fordi det er velkendt
Det, du har gjort mange gange, kræver efterhånden mindre bevidst overvejelse. Du genkender situationen, forventer et bestemt udfald og reagerer, før du når at undersøge, om din forventning passer.
Når en person ændrer tonefald, begynder du måske straks at lede efter, hvad du har gjort forkert. Når du skal træffe et valg, gennemgår du alle tænkelige konsekvenser. Når nogen beder dig om hjælp, siger du ja, før du mærker, om du faktisk har tid og lyst.
Reaktionen føles naturlig, fordi den er blevet automatiseret. Men naturlig og velkendt betyder ikke nødvendigvis medfødt eller uforanderlig.
Du har muligvis gentaget mønstret, fordi det har givet dig noget vigtigt. Overtænkning kan give en oplevelse af forberedelse og kontrol. Tilpasning kan mindske risikoen for uenighed. Tilbagetrækning kan beskytte dig mod at blive vurderet. Hvis reaktionen hjælper dig væk fra et ubehag i øjeblikket, får du en grund til at bruge den igen.
Efter mange gentagelser lægger du måske ikke længere mærke til, hvad reaktionen beskytter dig imod. Du ser kun den adfærd, den har skabt, og konkluderer, at det er sådan, du er.
“Jeg er en, der overtænker”
Overtænkning er et tydeligt eksempel på, hvordan en strategi kan blive forvekslet med personlighed.
Det kan begynde som et forsøg på at undgå fejl eller forudse andres reaktioner. Du analyserer en samtale for at finde ud af, om du sagde noget forkert. Du gennemgår alle muligheder, før du træffer et valg. Du prøver at tænke dig frem til en sikkerhed, som situationen ikke kan give dig.
Hvis du har gjort det længe, kan overtænkning føles som et bevis på, at du er særligt usikker eller ubeslutsom. Men måske viser den først og fremmest, at du har lært at håndtere usikkerhed ved at tænke mere.
Strategien kan endda være forbundet med egenskaber, som faktisk er værdifulde. Du er måske grundig, opmærksom og god til at se flere perspektiver. Problemet er ikke nødvendigvis din evne til at tænke nuanceret. Problemet opstår, når tænkningen ikke længere fører til afklaring, men bliver et forsøg på at fjerne enhver risiko.
At ændre et sådant mønster betyder ikke, at du skal blive mindre eftertænksom. Det handler om at opdage, hvornår din eftertænksomhed bliver overtaget af et behov for fuldstændig sikkerhed.
Hvad sker der, hvis du handler anderledes?
Når en reaktion er blevet en del af din identitet, kan det føles mærkeligt at gøre noget andet.
Hvis du plejer at være den, der altid hjælper, kan det vække skyld at sige nej. Hvis du ser dig selv som stille og tilbageholdende, kan det føles kunstigt at tage ordet. Hvis du altid har undgået uenighed, kan selv en rolig grænsesætning føles voldsom.
Ubehaget bliver let tolket som et tegn på, at den nye adfærd ikke passer til dig. Du kan tænke, at du prøver at være en, du ikke er.
Men ubehaget kan også opstå, fordi du bevæger dig uden for det velkendte. Det gamle mønster har muligvis været tæt forbundet med din tryghed og din plads i relationer. Når du handler anderledes, udfordrer du ikke kun en vane. Du udfordrer også din forventning om, hvad der sker, hvis du ikke længere indtager din sædvanlige rolle.
Det kan være grunden til, at en lille ændring føles langt større, end den ser ud udefra.
Du behøver ikke finde dit “sande jeg”
At skelne mellem personlighed og indlærte mønstre handler ikke om at grave sig frem til en skjult og uforanderlig kerne. Det handler heller ikke om at gøre alle sider af dig selv til problemer, der skal forklares og ændres.
Nogle sider af dig fungerer godt og føles rigtige. Andre optræder måske kun, når du føler dig presset, vurderet eller utryg. Du behøver ikke straks beslutte, hvad der er din personlighed, og hvad der er et mønster.
Du kan i stedet blive nysgerrig på, hvor frit du kan vælge.
Kan du sige ja og nej, eller oplever du kun, at den ene mulighed er tilgængelig? Kan du være grundig uden at blive fastlåst? Kan du vælge roen, eller trækker du dig, fordi det føles farligt at blive set? Kan du tage hensyn til andre uden at miste kontakten til dine egne behov?
Et mønster bliver begrænsende, når du ikke længere oplever, at du har et reelt valg. Reaktionen sker automatisk, og andre måder at handle på føles forkerte eller utrygge.
Du er mere end det, du har lært at gøre
Når du opdager, at noget måske er et indlært mønster, betyder det ikke, at du hidtil har været uægte. Reaktionen har været en virkelig del af dit liv og har sandsynligvis haft en forståelig funktion.
Men den behøver ikke fortælle hele sandheden om dig.
I stedet for at tænke “Sådan er jeg bare”, kan du begynde at undersøge, hvornår du bliver sådan, hvem du bliver sådan sammen med, og hvad reaktionen hjælper dig med at undgå.
Måske er du ikke bare konfliktsky. Måske har du lært, at uenighed kan koste dig kontakten til andre. Måske er du ikke bare en, der overtænker. Måske forsøger du at skabe sikkerhed ved at forudse alt det, der kan gå galt.
Når du kan se reaktionen som noget, du har lært, opstår der en lille afstand mellem dig og mønstret. I den afstand bliver det muligt at undersøge, om reaktionen stadig passer til den situation, du står i.
Du skal ikke nødvendigvis blive et andet menneske. Du skal måske lære, at du har flere måder at være dig på.
