Måske har du prøvet at tænke, at nu starter du på en frisk. Nyt job, nye mennesker, måske endda en ny by. Denne gang bliver det anderledes. Og alligevel ender du med den samme fornemmelse i maven, den samme rolle i relationerne og den samme oplevelse af at stå med mere ansvar, end du egentlig har lyst til.
Det kan vise sig i parforhold, hvor du igen føler dig alene om at få tingene til at fungere, på arbejdet, hvor du hurtigt bliver den, der tager lidt ekstra på sig, eller i venskaber, hvor du ofte er den, der lytter og støtter, mens dine egne behov glider i baggrunden. På et tidspunkt melder spørgsmålet sig stille, men insisterende: Hvorfor ender jeg altid det samme sted, selv når alt omkring mig er nyt?
Når gentagelser ikke handler om uheld
Når de samme temaer dukker op igen og igen, kan det føles, som om man bare har været uheldig. At man igen har valgt forkert, mødt de forkerte mennesker eller sat sine forventninger de forkerte steder. Men i mange tilfælde handler gentagelser ikke så meget om tilfældigheder som om mønstre, der følger med, uanset hvor man bevæger sig hen.
Det er måder at være i relationer på, som ofte er blevet en del af vores identitet. Måder at skabe tryghed, undgå konflikter eller sikre tilknytning, som engang var nødvendige, men som senere i livet kan komme til at fastholde os i de samme positioner igen og igen. Det er sjældent noget, vi bevidst vælger, men noget, vi har lært, ofte meget tidligt.
De roller, vi falder ind i uden at tænke over det
Mange opdager med tiden, at de næsten automatisk indtager bestemte roller, uanset hvem de er sammen med. De bliver den ansvarlige, den forstående eller den, der ikke vil være til besvær, fordi det føles velkendt og på en måde trygt. Ofte bliver disse roller også positivt modtaget af omgivelserne, hvor man bliver set som dygtig, stabil eller nem at samarbejde med, og det kan gøre dem endnu sværere at slippe.
Samtidig kan netop de roller betyde, at man gang på gang tilsidesætter egne behov, holder sig tilbage med utilfredshed og bliver i situationer, der egentlig ikke føles gode. Over tid kan det skabe en oplevelse af, at man altid ender med at give mere, end man får, uden helt at kunne forstå, hvorfor det bliver ved med at gentage sig.
Når gentagelser begynder at føles personlige
Når man ser de samme mønstre gentage sig, er det let at vende kritikken indad og begynde at tænke, at der må være noget grundlæggende galt med én selv. Hvorfor lærer jeg det ikke, hvorfor siger jeg ikke bare fra, og hvorfor vælger jeg altid det samme? Spørgsmålene kan være hårde og ofte fulgt af skam og selvbebrejdelser.
Men mønstre opstår sjældent, fordi man er svag eller ikke prøver nok. De opstår, fordi de engang har haft en funktion. De kan have hjulpet med at skabe ro i urolige omgivelser, bevare relationer eller undgå konflikter, der føltes for farlige. Set i det lys er gentagelserne ikke tegn på, at du ikke udvikler dig, men på at dit system stadig bruger strategier, som tidligere gav mening.
Du prøver.
Du justerer.
Du håber, at det denne gang bliver anderledes.
Og alligevel ender du med den samme fornemmelse af at være lidt for meget ansvarlig og lidt for lidt dig selv.
Hvorfor forandring kan føles mere utryg end det velkendte
Selv når man bliver bevidst om sine mønstre, er det ikke nødvendigvis let at ændre dem. Det handler ikke kun om vilje, men også om tryghed. For det, man kender, føles ofte mere sikkert end det, man ikke har prøvet før, også selv om det velkendte ikke gør én glad.
At sige fra kan føles som at risikere relationen. At stille krav kan vække frygt for at blive afvist. At fylde mere kan føles forkert, hvis man har lært, at det sikreste er at tilpasse sig. Derfor kan man ubevidst komme til at vælge det samme igen, ikke fordi man ønsker det, men fordi kroppen forbinder det med stabilitet.
Når mønstre begynder at løsne sig
For mange bliver mønstrene først tydelige, når de begynder at undersøge dem i relation til andre, for eksempel i et terapiforløb. Ikke som noget, der skal analyseres på afstand, men som noget, der kan mærkes i måden, man taler, undskylder, holder igen eller tager ansvar på.
Her kan der langsomt opstå erfaringer med, at relationer ikke nødvendigvis bryder sammen, når man siger fra, viser tvivl eller fylder mere. At man ikke kun er værdifuld, når man er den stærke, den nemme eller den, der klarer det hele. Over tid kan det give nye muligheder for at handle anderledes, også uden for terapirummet.
Det er ikke uforanderligt, selv om det har gentaget sig længe
Hvis du kan genkende følelsen af at stå i de samme typer situationer igen og igen, betyder det ikke, at du er dømt til at gentage dem resten af livet. Det betyder, at der er noget i dig, der følger med, uanset hvor du flytter hen, og hvem du omgiver dig med, men det betyder ikke, at det ikke kan ændres.
Forandring begynder sjældent med endnu et skift i omgivelserne, men med en langsom ændring i den måde, du er i relationer på, både med andre og med dig selv. Og det er et arbejde, der tager tid, men som for mange også bliver starten på at stå mere frit i deres egne valg.
I terapien arbejder vi med de mønstre, der gentager sig i relationer og valg, og her kan du læse mere om de metoder, jeg bruger i det arbejde.
