Et panikanfald bag rattet kan føles voldsomt. Hjertet banker, vejrtrækningen bliver hurtigere, og kroppen kan begynde at ryste. Måske bliver du svimmel, får tunnelsyn eller oplever en uvirkelighedsfølelse, mens tankerne kredser om én ting: Hvad nu, hvis jeg mister kontrollen over bilen?
Selvom anfaldet går over, kan oplevelsen sætte sig fast. Næste gang du skal køre, er du ikke kun opmærksom på trafikken. Du holder også øje med kroppen og leder efter tegn på, at panikken er på vej tilbage.
På den måde kan frygten for et nyt panikanfald blive mere begrænsende end det første anfald. Du bliver ikke længere kun bange for trafikken. Du bliver bange for din egen reaktion, mens du befinder dig i den.
Et panikanfald kan komme pludseligt
Et panikanfald er en kraftig alarmreaktion, som ofte udvikler sig hurtigt. Kroppen reagerer, som om der er en akut fare, selvom der ikke nødvendigvis er en konkret trussel omkring dig.
Pulsen stiger, musklerne spændes, og vejrtrækningen kan blive hurtigere. Du kan få trykken i brystet, svede, ryste eller blive svimmel. Nogle oplever prikken omkring munden og i hænderne, mens andre får kvalme eller en følelse af ikke at kunne få luft nok.
De fysiske fornemmelser kan ledsages af en intens frygt for at besvime, dø, gå i panik eller miste kontrollen. Når anfaldet sker under bilkørsel, får frygten en ekstra dimension, fordi du samtidig har ansvaret for bilen og trafikken omkring dig.
Det kan få reaktionen til at føles mere farlig end et panikanfald, der opstår hjemme eller et andet sted, hvor du frit kan sætte dig eller gå væk.
Hvorfor føles det, som om du mister kontrollen?
Under et panikanfald bliver en stor del af din opmærksomhed rettet mod kroppen. Du registrerer pulsen, vejrtrækningen og svimmelheden meget tydeligt. Samtidig bliver det sværere at tænke roligt og nuanceret, fordi hjernen fokuserer på at opdage og håndtere fare.
Denne forandring kan føles som et kontroltab. Du kan opleve, at tankerne løber afsted, eller at omgivelserne virker fjerne og uvirkelige. Det kan skabe en frygt for, at du om lidt ikke længere kan styre dine handlinger.
Følelsen af at miste kontrollen er dog ikke nødvendigvis det samme som faktisk at miste den. Du kan være meget bange og stadig bevare evnen til at styre bilen, orientere dig og træffe beslutninger.
Hvis du gennemførte kørslen, fandt en afkørsel eller parkerede et sikkert sted, er det også tegn på, at du fortsat kunne handle, selvom det ikke føltes sådan i øjeblikket.
Kan man besvime under et panikanfald?
Svimmelhed og følelsen af at være tæt på at besvime er almindelige under panik. Det kan blandt andet hænge sammen med hurtig og dyb vejrtrækning, som sænker mængden af kuldioxid i blodet.
Ved en typisk alarmreaktion stiger blodtrykket og pulsen ofte. Derfor er egentlig besvimelse under et almindeligt panikanfald mindre sandsynlig, end følelsen kan få dig til at tro. Men besvimelse kan have andre årsager, og det er ikke muligt at afgøre årsagen alene ud fra oplevelsen.
Hvis du faktisk har mistet bevidstheden, bør du ikke antage, at det blot var panik. Det gælder især, hvis det er sket for første gang, eller hvis det er ledsaget af brystsmerter, uregelmæssig hjerterytme eller andre nye symptomer. Her bør du blive vurderet af en læge, før du kører igen.
Frygten for et nyt anfald kan sætte sig fast
Efter et panikanfald begynder mange at tænke på, hvornår det næste kommer. Du kan blive ekstra opmærksom på enhver lille ændring i kroppen, når du sætter dig bag rattet.
En lidt højere puls kan blive tolket som begyndelsen på et nyt anfald. Varme i bilen kan føles som et faresignal, og en kort svimmelhed kan skabe tanken om, at du ikke kan gennemføre turen.
Når du forventer et panikanfald, møder du køreturen med et allerede aktiveret alarmsystem. Du spænder i kroppen, kontrollerer vejrtrækningen og overvåger, om du stadig føler dig normal. Det kan i sig selv skabe flere af de fornemmelser, du frygter.
Dermed opstår angsten for angsten. Det er ikke længere kun et bestemt sted eller en trafikal situation, der udløser frygten. Muligheden for at mærke panik bliver i sig selv opfattet som en trussel.
Forsøg på at kontrollere panikken kan forstærke den
Når du er bange for et nyt anfald, kan du begynde at gøre meget for at forhindre det. Du tager måske kun afsted, hvis du føler dig helt rolig, eller hvis en anden sidder ved siden af dig. Du kontrollerer pulsen, trækker gentagne gange vejret dybt eller holder konstant øje med, hvor du kan standse.
Strategierne giver en følelse af kontrol, men de kan også fastholde opfattelsen af, at et panikanfald ville være katastrofalt, hvis du ikke havde dem.
Hvis du gennemfører en køretur, kan du efterfølgende tænke, at det kun gik godt, fordi en anden var med, eller fordi du hele tiden kontrollerede kroppen. Hjernen får derfor ikke erfaringen af, at du selv kunne håndtere uroen.
Det betyder ikke, at alle støttende strategier skal fjernes på én gang. Men det kan være vigtigt at undersøge, om de hjælper dig med at køre sikkert, eller om de primært bruges til at undgå enhver følelse af angst.
Hvad gør du, hvis panikken opstår under kørslen?
Hvis du mærker kraftig panik under bilkørsel, skal trafiksikkerheden komme først. Forsøg ikke at analysere alle symptomerne, mens du kører. Ret så vidt muligt opmærksomheden mod vejen, din placering og trafikken omkring dig.
Hvis du fortsat kan føre bilen sikkert, kan du bevæge dig mod en planlagt afkørsel eller et egnet sted at parkere. Undgå pludselige manøvrer eller en brat opbremsning, fordi du føler, at du skal væk med det samme.
Når bilen holder sikkert parkeret, kan du lade vejrtrækningen finde en roligere og mere naturlig rytme. Læg mærke til omgivelserne, og giv kroppen tid til at falde ned. Forsøg at betragte symptomerne som en alarmreaktion, der kan ændre sig igen, frem for som et sikkert tegn på, at du er ved at miste kontrollen.
Hvis du ikke kan bevare opmærksomheden på trafikken, bør du ikke fortsætte kørslen, før du igen kan gøre det forsvarligt.
Når frygten for symptomerne bliver det egentlige problem
Efter et panikanfald kan det være selve de kropslige fornemmelser, du bliver bange for at møde igen. Du holder måske øje med pulsen, vejrtrækningen eller begyndende svimmelhed, hver gang du sætter dig bag rattet.
Arbejdet med frygten handler derfor ikke kun om at køre mere. Det handler også om gradvist at erfare, at hjertebanken, varme eller uro ikke automatisk fører til, at du mister kontrollen over bilen.
Når du kan registrere symptomerne uden straks at tolke dem som begyndelsen på en katastrofe, kan angsten for et nyt anfald langsomt fylde mindre. Det afgørende er stadig, at du kan holde opmærksomheden på trafikken og føre bilen forsvarligt.
Målet er ikke at kontrollere alle symptomer
Hvis målet er, at du aldrig må mærke hjertebanken, svimmelhed eller uro, kan hvert eneste kropsligt signal føles som et tilbageslag.
Det kan derfor være mere hjælpsomt at arbejde hen imod en anden erfaring. Du kan mærke begyndende angst og stadig bevare opmærksomheden. Symptomerne kan være ubehagelige uden automatisk at udvikle sig til en katastrofe. Du kan også opleve uro på én køretur og mere ro på den næste, uden at det betyder, at du er tilbage ved begyndelsen.
Når du ikke længere behøver at være helt sikker på, at panikken holder sig væk, mister frygten for anfaldet gradvist noget af sin magt.
Det betyder ikke, at du skal ignorere din tilstand eller presse dig selv ud i situationer, hvor du ikke kan køre forsvarligt. Det betyder, at du øver dig i at skelne mellem en ubehagelig alarmreaktion og et reelt tab af evnen til at handle.
Ét panikanfald er ikke nødvendigvis panikangst
Mange mennesker kan opleve et enkelt panikanfald i en periode med stress, søvnmangel eller stor belastning. Det betyder ikke automatisk, at du har panikangst.
Ved panikangst kommer anfaldene typisk gentagne gange, og der opstår en vedvarende bekymring for nye anfald eller ændringer i hverdagen for at undgå dem. Det kræver en faglig vurdering at stille diagnosen.
Hvis du har oplevet flere anfald, eller hvis frygten begrænser din hverdag, kan du tale med din læge eller en psykolog. Behandling kan blandt andet rette sig mod de tanker, kropslige fornemmelser og undgåelsesstrategier, som vedligeholder frygten.
Hvis det første panikanfald eller den vedvarende uro opstod i forbindelse med en ulykke, kan du læse mere om køreangst efter en trafikulykke.
Du kan genvinde tilliden til dig selv
Efter et panikanfald bag rattet kan kroppen begynde at opfatte bilen som et sted, hvor noget farligt kan ske. Derfor kan alarmen blive aktiveret, før du overhovedet har startet motoren.
Det kan tage tid at ændre den forbindelse. Men frygten behøver ikke bestemme, om du fremover kan køre.
Når du forstår, hvad der sker i kroppen, og gradvist får nye erfaringer bag rattet, kan du begynde at skelne mellem følelsen af kontroltab og et reelt kontroltab. Målet er ikke at garantere, at du aldrig mærker angst igen. Målet er, at du ikke længere behøver at være bange for din egen reaktion.
