Du har måske hørt, at du skaber din egen virkelighed gennem det, du tror på. Det kan lyde både håbefuldt og dragende, fordi det giver en oplevelse af, at du kan forandre dit liv ved at forandre dine tanker.
Men udsagnet kan også blive problematisk. For betyder det så, at du selv har skabt sygdom, svigt, overgreb eller andre svære oplevelser, fordi du tænkte forkert?
Nej, dine tanker skaber ikke alt, hvad der sker omkring dig. Dit liv påvirkes også af andre menneskers handlinger, din krop, dine muligheder, sociale og økonomiske forhold samt tilfældigheder, du ikke kan kontrollere.
Dine overbevisninger kan til gengæld have stor betydning for, hvad du lægger mærke til, hvordan du fortolker det, der sker, og hvilke handlinger du vælger. På den måde kan de være med til at forme den virkelighed, du oplever, og nogle af de erfaringer, du efterfølgende får.
Hvad er en overbevisning?
En overbevisning er en mere grundlæggende antagelse om dig selv, andre mennesker eller verden omkring dig. Det kan eksempelvis være en antagelse om, at du ikke er god nok, at andre mennesker ikke er til at stole på, eller at du altid skal præstere for at være noget værd.
En overbevisning er ikke det samme som en tanke. En tanke opstår i et bestemt øjeblik, mens en overbevisning fungerer mere som en indre model, der påvirker mange forskellige tanker og reaktioner.
Hvis du bærer på en overbevisning om, at du let bliver afvist, kan den påvirke din fortolkning af en kort besked, et ansigtsudtryk eller en ændring i en andens toneleje. Du behøver ikke bevidst tænke: Nu bliver jeg afvist. Reaktionen kan komme hurtigt og næsten automatisk.
Overbevisningen kan derfor være aktiv, uden at du tydeligt kan sætte ord på den.
En vigtig del af forklaringen handler om opmærksomhed, og du kan læse mere om, hvorfor du ofte ser det, du allerede forventer.
Skaber tanker den ydre verden?
Det er vigtigt at skelne mellem den ydre verden og din oplevelse af den.
Den ydre verden består blandt andet af konkrete hændelser, andre menneskers handlinger og de vilkår, du befinder dig i. Du kan ikke styre disse forhold alene gennem dine tanker.
Din oplevelse af verden bliver derimod påvirket af, hvad du forventer, og hvilken betydning du tillægger det, der sker.
Hvis din leder sender dig en kort besked om, at I skal tale sammen, kan du fortolke den på flere måder. Du kan se den som en praktisk besked eller straks blive overbevist om, at du har gjort noget forkert. Beskeden er den samme, men din indre model er med til at bestemme, hvilken betydning den får.
Følelsen, der følger, er virkelig. Du kan blive oprigtigt urolig, selvom fortolkningen senere viser sig ikke at passe. Det betyder hverken, at du har opdigtet følelsen, eller at din første fortolkning nødvendigvis beskriver den ydre situation præcist.
Hvorfor lægger du mærke til det, der passer med din overbevisning?
Din opmærksomhed er selektiv, fordi hjernen ikke kan behandle alle informationer omkring dig med samme grundighed. Tidligere erfaringer og overbevisninger er derfor med til at påvirke, hvilke signaler der hurtigt får din opmærksomhed.
Hvis du forventer kritik, vil du måske hurtigt registrere et suk, et løftet øjenbryn eller en kort formulering. Det betyder ikke, at du bevidst vælger at være negativ, men at opmærksomheden kan være blevet trænet til at opdage bestemte signaler. Dermed kan overbevisningen påvirke det udsnit af situationen, som kommer til at fylde mest for dig.
Når din fortolkning føles som et faktum
Overbevisninger påvirker ikke kun, hvad du ser. De påvirker også den mening, du giver det.
Hvis du har en grundlæggende antagelse om, at du er besværlig, kan en andens træthed hurtigt blive fortolket som irritation over dig. Hvis du tror, at du altid skal klare dig selv, kan et tilbud om hjælp opleves som et tegn på, at andre synes, du er svag.
Fortolkningen kan føles så umiddelbar, at den ikke opleves som en fortolkning. Den føles som en konstatering.
Hun er træt af mig.
De synes ikke, jeg er dygtig nok.
Hvis jeg viser, hvordan jeg har det, forlader de mig.
Når sådanne konklusioner opstår hurtigt, kan det være svært at få øje på de mellemregninger, der førte frem til dem. Du reagerer derfor ikke kun på det, der er sket, men også på den betydning, din indre model har givet hændelsen.
Kan dine forventninger påvirke det, der sker?
Dine overbevisninger kan påvirke din adfærd, og din adfærd kan få betydning for, hvordan andre reagerer på dig.
Hvis du forventer at blive afvist, kan du blive mere tilbageholdende, undgå øjenkontakt eller lade være med at tage initiativ. Andre kan opfatte dig som afvisende eller uinteresseret og derfor selv trække sig. Deres reaktion kan derefter føles som en bekræftelse på, at du havde ret.
Det kaldes nogle gange en selvopfyldende profeti. Men der er ikke tale om, at tanken på magisk vis har skabt hændelsen. Det er en social proces, hvor forventningen påvirker din synlige adfærd, som igen påvirker samspillet.
Det samme kan ske, hvis du forventer at fejle. Du holder dig måske tilbage, siger nej til muligheder eller opgiver hurtigt, når noget bliver svært. Dermed får du færre erfaringer med, at du faktisk kan lære eller lykkes.
Overbevisningen bestemmer ikke resultatet, men den kan påvirke sandsynligheden for, at du møder bestemte erfaringer.
Hvor kommer dine overbevisninger fra?
Overbevisninger bliver formet gennem læring. De kan opstå gennem gentagelser, betydningsfulde oplevelser, relationer, kultur og de budskaber, du har fået om dig selv og verden.
Hvis du som barn gentagne gange blev mødt med kritik, når du viste følelser, kan du have lært, at følelser skaber problemer. Hvis du hovedsageligt fik anerkendelse, når du præsterede, kan du have udviklet en antagelse om, at din værdi afhænger af det, du leverer.
Det betyder ikke nødvendigvis, at der findes én bestemt hændelse, som forklarer hele mønsteret. Overbevisninger bliver ofte dannet gennem mange små erfaringer, som over tid kommer til at ligne en regel.
Reglen kan have været forståelig i den sammenhæng, hvor den opstod. Hvis det var risikabelt at sige fra, gav det mening at tilpasse sig. Hvis fejl blev mødt med hård kritik, kunne perfektionisme føles som en nødvendig beskyttelse.
Problemet opstår, når den gamle regel fortsætter med at styre dig i nye situationer, hvor den ikke længere passer.
Er dine overbevisninger ubevidste?
Nogle overbevisninger kan du tydeligt sætte ord på. Andre viser sig mest gennem dine reaktioner, valg og gentagne mønstre.
Det er mere præcist at tale om automatiske processer og indlærte reaktioner end om en enkelt underbevidsthed, der styrer hele dit liv. Hjernen kan lære regelmæssigheder, vaner og forbindelser, uden at du nødvendigvis kan forklare dem med ord.
Du kan derfor godt vide, at din partner er et trygt menneske, og samtidig reagere med alarm, når personen bliver stille. Din bevidste viden og din automatiske forventning behøver ikke være enige.
Det betyder heller ikke, at en skjult del af dig i virkeligheden ønsker at blive afvist. Reaktionen kan være et gammelt forsøg på at forudse og beskytte dig mod noget, du tidligere har oplevet.
Du er ikke skyld i alt, hvad du oplever
Påstanden om, at du selv skaber din virkelighed, kan let føre til skyld. Hvis livet er svært, kan du komme til at tænke, at du bare ikke har været positiv nok, eller at dine skjulte overbevisninger har tiltrukket det, der skete.
Det er ikke en fagligt holdbar konklusion.
Dine overbevisninger skaber ikke andre menneskers overgreb, alvorlig sygdom, ulykker, fattigdom eller tab. De kan påvirke, hvordan du forsøger at håndtere det, der er sket, men de gjorde dig ikke ansvarlig for hændelsen.
Det er muligt at tage ansvar for de mønstre, du ønsker at ændre, uden at påtage dig skylden for alt, du har været udsat for.
Denne forskel er vigtig. Ansvar kan give dig mulighed for at handle i nutiden. Skyld kan få dig til at tro, at du burde have kunnet kontrollere noget, som aldrig var under din kontrol.
Kan du ændre en gammel overbevisning?
Overbevisninger er ikke nødvendigvis permanente. De er blevet formet gennem erfaring og kan også blive påvirket af nye erfaringer.
Men forandring sker sjældent alene ved at gentage en positiv sætning, som du ikke tror på. Hvis du dybt forventer at blive afvist, er det ikke sikkert, at ordene alle kan lide mig ændrer reaktionen. Sætningen kan føles så langt fra din erfaring, at den slet ikke får fat.
En mere realistisk forandring kan begynde med, at du undersøger overbevisningen. Hvornår bliver den aktiveret? Hvilke tegn bruger du som bevis? Hvilken adfærd fører den til? Findes der situationer, hvor den ikke passer?
Derefter har du brug for nye erfaringer. Hvis du tror, at det er farligt at sige fra, kan du gradvist øve dig i at sætte en grænse i en relation, hvor der er plads til det. Når du oplever, at relationen kan bestå, selvom du siger nej, får hjernen information, der udfordrer den gamle regel.
Én oplevelse ændrer ikke nødvendigvis et mønster, der er blevet gentaget i mange år. Men gentagne erfaringer kan gøre overbevisningen mindre fastlåst og skabe plads til andre måder at forstå og handle på.
Målet er ikke kun at tænke positivt
At arbejde med overbevisninger handler ikke om at erstatte alle negative tanker med positive. En positiv overbevisning kan også være uhensigtsmæssig, hvis den får dig til at overse reelle problemer eller forvente noget, der ikke er realistisk.
Målet er snarere at udvikle større fleksibilitet. Du kan lære at opdage, hvornår en gammel antagelse bliver aktiveret, uden automatisk at behandle den som sandheden.
I stedet for at gå fra jeg kan aldrig stole på nogen til jeg kan stole på alle, kan en mere fleksibel forståelse være, at tillid udvikles forskelligt fra relation til relation, og at du kan lære at vurdere, hvem der faktisk er tryg.
En nuanceret overbevisning giver mere plads til både din historie og den information, der findes i den aktuelle situation.
Du skaber ikke hele verden, men du påvirker dit møde med den
Dine overbevisninger bestemmer ikke alt, hvad der sker i dit liv. De kan ikke styre andre mennesker, fjerne sygdom eller sikre, at du aldrig bliver ramt af noget svært.
Men de kan påvirke, hvad du ser, hvordan du forstår det, hvad du forventer, og hvordan du handler. Dine handlinger kan derefter påvirke relationer, muligheder og de erfaringer, du får.
Derfor er overbevisninger hverken magiske kræfter eller ligegyldige tanker. De er en del af det samspil, der opstår mellem dig og verden omkring dig.
Når du bliver opmærksom på en gammel overbevisning, betyder det ikke, at du straks kan vælge den væk. Men du får mulighed for at undersøge, om den stadig beskriver dit liv, eller om den fortsat forsøger at beskytte dig ud fra erfaringer, der hører fortiden til.
